- Project Runeberg -  Skriftir i Samling / III. Trætte Mænd. Uforsonlige /
80

(1908) [MARC] Author: Arne Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Lidt flau, med et usikkert Forsøg paa at faa det hele
stemt om i Gemytlighed, vender han sig saa til mig. «Ja,
ja,» siger han; «det er nu saa; man...maa være efter
dem lidt; de trives ikke ellers... Du, din Ungersvend,
blir naturligvis forskrækket og tror, at det skal betyde
en scene... Bare den fornødne Peber i Salaten,
skjønner du.»

Men atter overvælder Raseriet ham, og han flyr hen
til Døren og brøler ud i Kjøkkenet som han vilde vække
Døde —: «Severine! Klædebørsten! Den sorte Frakken
har ikke været børstet paa fjorten Dage! (Der
protesteres.) Aa nei saa Pinedød har den ei! Hid med
Børsten; her i Huset maa man opvarte sig selv. Støvlerne
er heller ikke indsatte!» — Han smelder Døren igjen
saa jeg maa klø mig i Ørene; «ja du faar undskylde,
Gabriel; men at gaa slig og tasse blandt Fruentimmer,
det kan gjøre en Mand gal!»

Fruen kommer med Vesten; skaber sig gemytlig,
hopper ham om Halsen og kysser ham; «nu faar du være
snil igjen da, Bassen min!» — «Ja—ja—ja,» værger han
sig; og jeg ser hvor den byr ham imod, denne Komedie
overfor Gjæsten. Han river sig løs og smiler tvungent:
«Undskyld saa længe, Gabriel.»

Fruen ler forceret og taler om sin Mands
Morgen-grættenhed. «Ellers er han jo saa snil som Dagen er
lang; men om Morgenen, før han har faaet Kaffeen og
Piben...» — Jeg sætter op mit troskyldigste Smil.
«Ja De kan tro, jeg kjender det, Frue. Jeg er saa sint
om Morgenen, at jeg kunde æde Smaabørn. Det er
simpelthen et Slags Galskab; man er utilregnelig.» —
«Ja, ikke sandt ? — Saa De kjender det ogsaa ? det maa
være vondt.» —

— Uf, saadan en Scene kan skræmme selv den
modigste. Denne hvæsende Undertone af længe sammen-

80

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:50:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gaskriftir/3-1944/0082.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free