- Project Runeberg -  Skriftir i Samling / III. Trætte Mænd. Uforsonlige /
100

(1908) [MARC] Author: Arne Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

De er pene, de Øine, brune og oprigtige med noget
vist vemodigt og resigneret i Blikket; de suger mig til
sig. Og faar de først Tag i mig, suger de stærkere og
stærkere, indtil jeg gribes af et Slags Svimmelhed;
Tingene omkring mig forsvinder; jeg blir saa uhyggelig
alene overfor dette tause Væsen, der borer sine Pupiller
ind i Hjernen paa mig, dybere og dybere, mere og mere
angstfuldt; — det er som om jeg skulde miste
Bevidstheden; maa rive mig løs — som man i Drømme maa
rive sig ud af et Mareridt.

Speilet er et uhyggeligt Instrument. Man staar som
Ansigt til Ansigt med sin Dobbeltgjænger — har
kanske en vis uklar Trang til at kaste sig over denne Fyr
og kværke ham; for hvad Fanden vil han mig? — eller
som Ansigt til Ansigt med sin Sjæl, hvilket Fænomen
fylder mig paa engang med en religiøs Angst og en
for-tvivlet-fræk Nysgjerrighed. Endelig engang faa Rede
paa dette Spøgelse som staar bag hele min Existens,
men som jeg ikke paa nogen mulig Maade kan faa Kloen
i — ikke engang faa Sikkerhed for, at det overhoved er
der. D. v. s. noget maa der jo være, et Agens, et
Drivhjul (som sandsynligvis ved en eller anden uendelig
Drivrem staar i Forbindelse med det transcendentale
Verdensmaskineri); og hvorfor kan det ikke ligesaa
godt hede Sjæl? Maaske er det Verdenssjælen selv, der
sidder bag sit Skjærmbræt som en
Dukketheater-Direk-tør og trækker i de Traade som bringer mit kjødklædte
Skelet til at hoppe og danse og begaa alle disse
Meningsløsheder, dem han med guddommelig Barnagtighed
morer sig over. —

— — Snakkede iaften hele Tiden om «Kvinden».
Gav alskens Theorier tilbedste, anklagede og forsvarede
hende vexelvis. Ingen forstod hvad der ståk bagom.
Agent Lunde, der naturligvis, som alle mislykkede Æg-

100

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:50:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gaskriftir/3-1944/0102.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free