Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ANDEN DEL
I.
(26. Juli 85.)
Her ender disse Optegnelser. En meget sigende
Taushed følger. Jeg drømte om den kjækkes Lykke;
i Virkeligheden kom Historien til at handle om
Dumhed og Nederlag. Jeg tyggede min Tunge af Ærgrelse i
mange Dage. Noget saa ubehjælpeligt, noget saa
klods-majorsk —: overfalde Pigebarnet med banale
Gymnasiastfraser ... «Kammeratskab helt ud», «dele alt»,
«holde sammen, saa længe det gaar» ... skræmme hende
væk, som Smaagutten skræmmer den Fugl, han vil
fange, istedetfor simpelthen — — naa, bagefter véd
man det jo.
Manden er et latterligt Dyr. Han kan tæmme Lynet
og regne ud Kometbaner; men beregne, hvordan man
fanger saadan en liden dum Fugl af et Pigebarn–
Ja hvis det er en man ikke bryr sig om. Men den
vilde, frie Fugl, den sjeldne, kostbare... da faar
Jægeren Hjertebanken og mister Hovedet. Han ser Fuglen
sidde og blunde oppe i et Træ; iler forfjamset hen og
ryster Træet; tænker sig, at Fuglen vil falde ned til
ham som en moden Frugt; naar saa den opskræmte
Fugl med et Skrig forsvinder inde i Skovtykningen,
saa staar han der, den intelligente Fyr, og bider sig i
Tungen.
116
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
