Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
veielser. Hun sættes derved ud af Stand til at beslutte.
Hun vil-nei-hun-vil-ikke. Hun maa have en ydre Impuls
til at gjøre endog det som hun selv vil. Det har ikke
hændt i Verdenshistorien, at en Kvinde paa egen Haand
har fattet en Beslutning.
*
Jeg søger hende og finder hende ikke. — Aa nei;
efter hin sidste Gang ...
Flau og elendig søger jeg de «Venner», i hvis Selskab
jeg kan glemme. Hvad er det i det hele for en vanvittig
Idé dette-her: tilbyde hende et «Forhold» —!
Ja kanske hvis jeg havde passet den beleilige Tid. Nu
har jeg skræmt hende. Nu foragter hun mig. Jeg
træffer hende aldrig mere.
Atter en Gang har jeg følt Lykken træde mig paa
Ligtornene uden at kunne gribe til. Jeg traadte høfligt
og blufærdigt til Side, bukkede og sa: undskyld,
Frøken, at jeg stod Dem i Veien.
Jeg ser hende forsvinde henover Aaserne som en hvid
Sky. Hendes Smil er spotsk, bittert og sørgmodigt.
Det var tredie Gang, hun strøg mig forbi. Og hun
lader sig ikke spotte. Dette var sidste Gang... «endnu
denne Torsdagskveld, men saa aldrig mere». Hun er
ikke en Tøite, at hun skulde efterhænge mig.
— Stakkels Fyr. Gaa til dine «Venner» — og til de
Veninder, som man slænger fra sig og tager igjen. Et
Vrag er du, skyllet op paa en Departementskrak; der
skal du bli hængende, til du raadner.
115
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 03:50:35 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/gaskriftir/3-1944/0117.html
