Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gider ikke skrive. Det blir sgu ingen Roman af. En
saa flau Afslutning ...
Bare lette mit Hjerte af og til, kanske. Man har jo
dann og wann saadan en slags Trang til at le sig ud.
Gjøre lang Næse til sig. Hyle.
*
Vonde Tider forestaar. Nu, da hun ugjenkaldelig er
borte, blir hun mig i den Grad alt–-
Og Tilværelsen er bare denne svarte Isørk;
Knokkelmanden ventende bag en Sten. Det yderste Mørke, i
hvilket der er Graad og Tænders Gnidsel.
Næsten uhyggelige blir «Hallucinationerne». Hver
Aften, naar der blir stille i Huset, kommer hun listende
op Trappen. Jeg hører hende tydeligt. Først i Trappen,
siden i Entréen. Hun banker ikke paa. Hun bare staar
der; lytter, venter, kvæler sin Graad. Jeg føler hende
saa intenst, at jeg undertiden tar Lampen og flyr ud
for at se efter. Men naar jeg har lagt mig, hører jeg
hendes Aandedrag her inde i Værelset.
n.
(8. Aug.)
Idag havde Bjølsvik Bryllup. Direkte fra Middagen
gik han og hans unge Brud ombord i Håvrebaaden. De
lykkelige Mennesker skal bo i Paris.
— Det er trist alligevel. Vort Venskab var jo i den
senere Tid lidt ranglet, lidt sat paa Spiritus; men
alligevel var det dog en Trøst, en Redning i Nød, en sidste
Udvei. Mer og mer tomt blir det omkring mig. Snart
staar jeg alene.
— Lykkelige gamle Gut som er gift! Den eneste
Ven som ikke gaar sin Vei i Modgangens Tid, det er ens
Kone. Det unge, lyse Væsen, han smedede fast til sig
idag for aldrig mer at bli alene med sig selv — mindede
119
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 03:50:35 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/gaskriftir/3-1944/0121.html
