- Project Runeberg -  Skriftir i Samling / III. Trætte Mænd. Uforsonlige /
137

(1908) [MARC] Author: Arne Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

hvem véd? om et Par Aar kommer de kanske igjen; —
de maa dog tilsidst have nogen «som de kan tale med.» —

Brun kom. Han trængte nok altfor stærkt til at lette
sit Hjerte. Og hvorfor da ikke ligesaa gjerne for mig?
— Jeg vidste allerede før — en Del for meget.

Og jeg havde Medlidenhed med den brave Musiker
hvis Liv er blit Disharmoni, og modtog hans Indbydelse
til «saadan en rigtig Ungkarlskveld» hos Ingebret.

Ikke før var vi udover de fornødne Indledninger og
den uundgaaelige Forknythed, før det begyndte.

Hun var det prægtigste Menneske af Verden etc. De
havde det i det hele rigtig bra sammen osv. Naturligvis
kom der et og andet; det hender i de bedste Ægteskaber
m. m. — «Det er sandt du, — hvordan lever Bjølsvik ?» —

— «Ja lad os haabe det gaar godt,» fortsatte han.
«Men det er nu engang saa med os Kunstnere: vi kan
ikke rigtig med dette evindelige Hverdagsgnag, og saa
blir det gjerne den gamle Historie om Draaben som
huler ud Stenen.»

Isen var brudt. Han pustede lettere.

«Ja, ja,» sa jeg. «I det hele blir vel Ægteskabet
vanskeligere, jo mere nervøse Folk blir.»

«Netop. Netop. Brillant sagt» — Gud, saa rørende
taknemlig saadan en Ægtemand kan være for et lidet
forstaaende Ord, som der ikke er nogen hemmelig
Spids i. —

Vi var færdige med Kaffe-Chartreusen og sad gemytlig
installerede ved den anden Toddy. Han skulde ligge paa
Hotel inat; kunde komme hjem naar han vilde, og var
lykkelig.

Vi sludrede væk. Den begyndende alkoholiske
Paralyse gjorde Hjerterne aabne og Tungerne løse; han
vovede allerede — paa Spas naturligvis — at gratulere
mig med, at jeg havde undgaaet alle «Farer»; «ja du

137

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:50:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gaskriftir/3-1944/0139.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free