- Project Runeberg -  Skriftir i Samling / III. Trætte Mænd. Uforsonlige /
138

(1908) [MARC] Author: Arne Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

var jo lidt udsat nu igjen, har jeg hørt ?... Naa, ikke
det? Altsaa bare saadan en —. Saa; ikke det engang?
— Naa; i ethvert Fald...»

Ved den tredie Toddy fortalte han mig den
tragikomiske Historie om, hvorledes hans Kjærlighed havde
faaet «det første Stød».

«Jeg var jo saadan rent naivt forelsket, jeg, ser du;
hun var simpelthen Idealet og alt det der; og hun var
jo deilig. Ikke sandt? Ja du husker det vist; jeg gik
omkring og trykkede alle Mennesker i Haanden og
fortalte dem at jeg holdt af dem; naa ja, jeg holdt
virkelig af alle Mennesker den Kveld. Man blir saadan, naar
man er rigtig tilfreds, véd du.»

«Naa ja; hun var ogsaa i sit Es; følte sig fornøiet og
fri, Frue, Kunstnerfrue og alt det der; storartet; — var
munter og slog sig løs, skaalede med Venner og
Veninder, smagte tilsidst paa Punschen ogsaa, og alt gik
herligt. Endelig var vi i vort Brudekammer; og jeg
begik alle mulige Dumheder, knælede og deklamerede og
jeg véd ikke hvad; pludselig blev hun bleg og satte sig.
Jeg blev forfærdet og spurgte om der var noget i Veien;
hun bad mig gaa ud. «Skal jeg... hente Læge?» spurgte
jeg i min Skræk; «kjære gaa ud; lidt fort! fort!» bad
hun. Jeg vidste ikke hvad jeg skulde gjøre; ud maatte
jeg, men turde ikke gaa langt... pludselig hører jeg
nogle besynderlige, stønnende Lyd ... Haaret reiste sig
paa mit Hoved; jeg styrter ind i vild Fortvivlelse...
Der stod hun i en Krog bag Sengen i fuld Brudestas og
... den Stakkel havde ikke taalt de Par Draaber Punsch
... afleverede i den lykkelige Brudgoms Nærværelse —
hele Bryllupsmiddagen.

«Ja du ler du. Men jeg —; ja naturligvis holdt jeg
gode Miner; sa, at det betydde ikke det mindste; at den
Punschen virkelig havde været for stærk; at der var

138

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:50:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gaskriftir/3-1944/0140.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free