- Project Runeberg -  Skriftir i Samling / III. Trætte Mænd. Uforsonlige /
140

(1908) [MARC] Author: Arne Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ogsaa ud af Humør. Men naar jeg ser hende i daarligt
Humør, blir jeg ærgerlig. Saa blir hun nervøs, og saa
græder hun. Saa blir jeg irriteret. Og saa blir hun sint.
Bare latterligt; betyder ingenting; men —. Jeg kan bli
rasende, bare hun glemmer at sætte en Knap i en Vest
...» han blev rasende ved den blotte Tanke —: «for
Satan, nu har Kvindfolkene i Aartusinder ikke havt
noget andet at bestille end at sy i Knapper i Tøi, og
saa duer de ikke til det engang!» — Det gik op for mig,
at han maatte ha havt en Scene idag igjen; rimeligvis
en af de slemmere.

— «Men hun er jo saa gjennem bra,» fortsatte han i
en sentimentalere Tone; «og der var ikke Tale om at
leve uden hende; disse Uveirsbyger faar man jo ta med;
hun er jo min bedste Ven alligevel; du maa ikke tro jeg
vil være ugift!» —

— Han angrede sin Oprigtighed, kunde jeg forstaa.
Jeg beroligede ham efter Evne, men tænkte ved mig
selv: det var dog godt, at jeg var fornuftig.

–Ja Gud véd.

*



Man vil ha os til at tro, at der ikke er mere mellem
Himmel og Jord end et Par Kampestene. Men naar jeg
altsaa nu med disse mine egne to hidtil ikke straffede
eller tiltalte Øren udtrykkelig hører hende banke paa mit
Vindu om Natten — skjønt jeg bor i tredie Etage–

Eller naar jeg vaagner op af en Drøm og føler i begge
mine Arme absolut tydelig Trykket efter hendes Legeme
som netop i dette Øieblik hvilede der, — Trykket,
Varmen, alt, med samme fuldstændige, usvigelige
Tydelighed som man i det hele kan føie Trykket af et varmt
Kvindelegeme...

Saa maa jeg spørge mig selv hvad jeg egentlig
skal tro.

140

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:50:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gaskriftir/3-1944/0142.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free