- Project Runeberg -  Skriftir i Samling / III. Trætte Mænd. Uforsonlige /
139

(1908) [MARC] Author: Arne Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

mange af Damerne som havde drukket ligesaameget som
hun; men... Ja, jeg blev ligesom saa flau indvendig.
Et Ideal som kaster op, ser du... hun var med engang
ligesom en anden end den hun havde været.»

«Kan nok sætte mig ind i det.»

«Jeg glemte det naturligvis; men ... alligevel; naar
Violinen en Gang har faaet en Spræk —. Det er jo
dumt at bry sig om saadan en liden Tilfældighed. Nu
synes jeg jo bare det er latterligt; komisk. Men hun har
vel mærket at der var kommet noget saadant kjøligt
over mig, og saa har hun vel følt sig skuffet... ak ja.
Det er vanskelige Affærer. Det er som naar man skal
skrive noget; den mindste Bagatel kan bringe en ud af
Stemning, og saa gaar det Skrap.»

Han drak nok en Slurk; nød den tredobbelte Lykke
af Toddy, Frihed og medmandfolkelig Forstaaelse og
fortsatte saa — lidt mere aabenhjertigt end han vel
egentlig havde havt til Hensigt —:

«Ja, ja. Commune naufragium. Vi er vel ikke de
eneste. Og saa slider man hinanden rent ud; man blir
saa nervøs og saa... Det værste er at hun ikke forstaar
nogen ting; hun har ikke Anelse om, hvordan jeg har
det; bryr sig ikke om at sætte sig ind i det engang...
Saa blir man saa træt. Jeg undres mangen Gang paa,
om der egentlig er noget igjen af hele Historien. Der
er ikke noget Glædesstik i Brystet naar jeg tænker paa
hende, og ikke nogen Længsel; bare en træt, tom...
Følelse af et Slags Forpligtelse...»

«Kreditorer,» skjød ind.

Han stirrede paa mig, lidt sløvt; forstod mig
sandsynligvis ikke, men sa: «Netop. Brillant sagt.» Hvorpaa
han tømte Glasset og fortsatte:

«Hun kan ikke længer sætte mig i Humør, mener jeg.
Altsaa er jeg ikke ofte i Humør. Saa sætter jeg hende

139

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:50:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gaskriftir/3-1944/0141.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free