- Project Runeberg -  Skriftir i Samling / III. Trætte Mænd. Uforsonlige /
231

(1908) [MARC] Author: Arne Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Men paa alle Gatehjørner arbeider Guillotinerne som
Stampeverk. Thi alle maa dø, hvis Hænder er hvide og
hvis Næser er for fine for den uforfalskede Duft af
Petroleum og Finkel og Folkets Sved.

–Jeg lader mig guillotinere.

*



Astronomerne fortæller os, at vor Sol med dens hele
Følge af Planeter og Drabanter falder gjennem
Himmelrummet med en Fart af Millioner af Mile i Sekundet —
henimod en eller anden Stjerne i Tegnet Herkules.

En vakker Dag styrter vor Jord ned paa denne
Stjerne og damper bort som en Draabe paa en hed Ovn.

Hvorfor var den? — Naar Vorherre en Dag i næste
Evighed tæller sine Stjernehjorder, vil han ikke
engang lægge Mærke til, at Planeten Tellus er
forsvunden –-

*



Ak, Herre, hvor længe?

Naar skal jeg overvinde denne evige Uro, denne
nagende Utilfredshed og Utilfredsstillethed, denne
Tørhed og Tørst gjennem alt mit Væsen... Jeg er som et
Dyr i en Ørken hvor der ikke findes Vand; som en
fanget Løve der løber om bag Burets Stænger søgende
Friheden. Alt hvad der er uroligt og higende og
speidende og længselsfuldt og fredløst har samlet sin Kval
i mig, ligger mig i Brystet som en slidende Vaande.

Naar jeg gaar ud haaber jeg at træffe Freden i
Skikkelse af en ung, fuldbarmet Kvinde, der lægger sine
hvide Arme om min Hals og tilhvisker mig
Kjærlighedens uendelige Forstaaelse. Naar jeg kommer hjem,
haaber jeg hun sidder derinde og venter mig, stille og
skjøn, med dragende Vemod i de dunkle Øine.

Jeg sætter mig i den mageligste Stol, men kan ikke
hvile; lægger mig paa den blødeste Divan, men der er

231

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:50:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gaskriftir/3-1944/0233.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free