- Project Runeberg -  Skriftir i Samling / III. Trætte Mænd. Uforsonlige /
237

(1908) [MARC] Author: Arne Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Theori; hvad han trænger er en der kan sige til ham med
Myndighed og Magt: Staa op, tag din Seng og vandre!»

Jeg ligger her og flyder i mine Brændinger som en
væmmelig Mollusk uden Centrum. Det forfærdelige er,
at jeg ikke kunde tage imod Hjælp om den blev mig
budt. Hvis Gud aabenbarede sig for mig i al sin Glans,
saa vilde jeg falde om og besvime; men bagefter sagde
jeg til mig selv: — en Hallucination; gaa til Doktoren.
Og om Kristus steg frem og befalede mig at være sund,
og jeg blev sund, da vilde jeg sige: sandelig, han er

ingen Profet; han er en af de flinkere Hypnotisører. —

*



Min Vaagen er en Halvsøvn; min Søvn er en
Halv-krampe.

Jeg vaagner om Morgenen som lamslaaet, saar og
sønderslidt i Lemmer og Ledemod, og Hjernen ligger
sammensunken og slåp inde i Hovedet, værkende træt,
ude af Stand til at bli rigtig vaagen. Saadan maa en
Epileptiker føie sig efter et Anfald, tænker jeg mig. Og
jeg vakler rystende hen til Skabet...

Jeg skal ha Nerveslag en af Dagene; jeg véd det. Tør
ikke længer gaa alene; det kan jo komme naarsomhelst.
Ræd og sky vanker jeg om og indbilder mig at jeg kan
høre Røster... kjører af og til en Tur tilvogns, men
vender om igjen; det Menneske som kommer derhenne,
kunde være en Morder; og hvis Veien er ensom, blir jeg
ræd Vognmanden; han kunde jo pludselig bli gal–-

— Krogen i Grand er den tryggeste.

*



«De studerer Dem selv for meget,» siger Kvaale;
«man skal vogte sig for det. Man blir sig selv saa altfor
interessant og ækel ved det; og Viljen svinder ind, og
Selvsygen svulmer op, saa man tilsidst blir et altfor let

237

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:50:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gaskriftir/3-1944/0239.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free