Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
om de knivtynde, blaasorte Læber. Store, gule Tænder
glisede dyrisk frem midt i det forvredne Rædselsbillede.
Synet lammede mig. Jeg vilde faa ondt; Liget begyndte
at flyde og gynge for mine Øine, nikke ... jeg sled mig
løs og vaklede ud, forfulgt af en besynderlig, intim
Skræk der holdt mig omfavnet, pustede mig i Nakken,
hviskede mig i Ørene, omgav mig med Liglugt og
Beklemmelse, kvalte mig ...
Nogen Tid efter befandt jeg mig, Gud ved hvorledes,
i Pastor Løchens Salon. Fik et Nervetilfælde og satte
Huset paa Ende. Huslægen blev hentet, en ung, alvorlig,
energisk Mand; han satte sig ved min Seng og snakkede
med mig; jeg blev rolig og sovnede.
#
Han forfølger mig. Bestandig naar jeg er alene, har
jeg ham i Nærheden, bag mig, som et Nervecentrum i
Luften; jeg føler ham, saaledes som man kan fornemme
et Par Øine der stirrer ufravendt i Nakken paa en.
Pastor Løchen sa at jeg skulde bede. Det hjælper
sommetider, især om Aftenen, naar jeg har lagt mig;
men om Dagen, naar det er lyst, kan jeg ikke; det er
jo Komedie ...
i
XXXIX.
Jeg har fulgt ham til Graven.
Han er officielt død av Hjerteslag. Begravelsen var
meget pen. Forbausende stort Ligfølge; den sky,
ensomme Mand har i Stilhed havt flere Venner end han
vidste. En ældre Læge samt Georg Jonathan fungerede
som Marschaller.
Løchen talte. Han havde til Text Prædikerens: «Alt
er Forfængelighed, Forfængelighed og Aandsfortærelse.»
Mange træffende Ting sagde han om Livets Sorg.
243
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>