Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drengeaar. 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
8.
Skolen foregriber Livet. En lille Dreng i en stor
kjøbenhavnsk Skole lærte som i Forkortning det
hele Samfund og alle Arter af Menneskekarakterer at
kende. Hos Kammeraterne mødte jeg de forskelligste
menneskelige Egenskaber fra Aabenhed til
Indesluttethed, fra Godhed, Bravhed og Velvilje til
Raahed og Lavhed.
I Frikvartererne viste det sig, hvorledes Fejghed og
Ynkelighed i Drengestaten fik sin Straf. Der var en
jødisk Dreng af modbydeligt Udseende, saare let at
kue, en ægte Trællesjæl. Ham tvang hans Kammerater
i hvert eneste Frikvarter til at stille sig op mod
en Mur og hoppe med samlede Fødder, til Fritiden var
forbi, medens de andre haangrinende stillede sig op
foran ham. Han blev senere en anset Højrejournalist.
I Timerne viste det sig, at den Lighed under ensartet
Disciplin uden andet Hierarki end Fortjenestens, som
var udtrykt i Drengenes Pladser paa Bænkene fra den
øverste til den sidste, ikke vedligeholdtes overfor
Samfundets helt anderledes artede Hierarki. Der
sad paa nederste Bænk en Dreng, som var yderst
maadeligt begavet, desuden uvidende af Dovenskab;
ham var tilladt hvad der var alle andre forbudt;
han var Stamherre til et stort Lensbaroni. Han
kom altid for sent i Skole, endda han kom ridende,
fulgt af sin Tjener paa en anden Hest. Han bar høj
Silkehat og anbragte den ved sin daglige Indtræden
i Klassen ikke paa den Knage, som var hans og hvor
han frygtede, den kunde blive Genstand for Overlast,
men i Skoleskabet, hvor ellers kun Læreren havde sine
Sager, og den høje Hat, der omsluttede et saa adeligt
Hoved, imponerede Lærerne saadan, at ikke en af dem
krævede den fjernet. Ogsaa fandt de sig som Lam i,
at Stamherren gik hjem midt i den sidste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>