Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drengeaar. 8 - Drengeaar. 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Time, ifald Tjeneren med Ridehesten var der for at
hente ham.
Det syntes umuligt at bibringe denne unge Adelsmand
Kundskaber i noget Fag; han blev da ogsaa tidligt
taget ud af Skolen. I hvor høj Grad han senere maa
have forstaaet at indhente det Forsømte, blev iøvrigt
godtgjort. Thi han drev det til intet ringere end
Minister.
9.
Den Ærbødighed, hvormed Drengene som ganske smaa saa
op til Lærerne, forsvandt paafaldende hurtigt. De
enkelte Lærere, i hvis Timer man kunde tillade
sig Alt, var ringeagtede. Overfor de Lærere, der
forstod at sætte sig i Respekt, var Følelserne kun
undtagelsesvis velvillige. Vel tidligt udviklede
sig Spottelysten overfor dem. Børnene havde ikke
været længe i Skolen, før den eneste Betragtning,
der hos dem havde Raaderum, var den af Lærerne som
Drengenes naturlige Fjender. Man var i Krig med dem,
og enhver Krigslist gjaldt. Man narrede dem, vildledte
og drillede dem paa mangfoldige Maader. Eller man
frygtede dem og gik dem derfor under Øjne,
En lille Dreng, der af Naturen havde Anlæg til
Ærbødighed og medbragte baade god Vilje og Flid,
forvirredes af alt det Ufordelagtige, han stadig hørte
om Lærerne, og uddrog, længe før han var halvvoksen,
deraf det ene Resultat, at hvad i al Verden han end
blev, naar han blev stor, Et var der, han under ingen
Omstændigheder vilde blive: Lærer i en Skole.
Vel fra Tolvaarsalderen af var Ringeagt for Lærerne
Grundtonen i alle Samtaler om dem. Latinlæreren, en
lille uanselig Mand, iøvrigt en meget ordenlig Lærer,
gjaldt for saa jammerlig svækket af Udsvævelser,
at en rask Dreng
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>