- Project Runeberg -  Levned / 1. Barndom og første Ungdom /
44

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drengeaar. 9

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

som Ingenting kunde kaste ham til Jorden. -
Naturhistorielæreren, en ung, dygtig, munddjærv
Mand, der lystigt kunde raabe: Stille derhenne,
eller du faar en paa Tepotten, saa Tuden ryger
af! sank stærkt i Anseelse, fordi en af Drengene om
ham havde fortalt, at han tilbragte sine Aftener paa
Varieté’er. En Morgen udbredte sig som en Løbeild i
Klassen det Rygte, at naar Naturhistorielæreren ikke
var kommen den Dag, saa var det, fordi han Aftenen
forud havde været indviklet i Slagsmaal udenfor
en Sangerindepavillon. Umaadelig var den Ringeagt
og den Latterlighed, hvormed han derved befængtes i
Drengenes Samtaler. Da han næste Dag kom med et blaat,
underløbet Øje og jævnlig badede dette Øje med en
Klud, han dyppede i Vand, blev han af de fleste anset
for et Udskud. - Den tyske Lærer, en høj, køn Mand,
blev behandlet som ren Uduelighed, fordi han, naar han
havde stillet sine Spørgsmaal i Grammatik og Syntaks,
gik op og ned ad Gulvet med Bogen for Øje og tydeligt
nok sammenlignede Svaret med Bogen. Med den i Haanden
kunde efter Drengenes Mening Enhver være Lærer. -
I Historie og Geografi underviste en af Godmodighed
overstrømmende, snaksom, men selvsikker gammel Mand,
vel lidt for sin Elskværdighed, men ringeagtet for
hvad der hos ham betragtedes som umandigt Væsen. Man
vrængede ad ham, efterabede hans Talemaader og
Smaamanier.

Ilde lidt var den danske Lærer, Professor
H. P. Holst. Han nærede øjensynligt ingen Interesse
for sin Skolegerning, og led ikke Drengene. Hans
Kulde blev gengældt. Dog det, hvorpaa han lagde hele
Undervisningen an, forstod han til Fuldkommenhed og
indøvede dygtigt. Ulykken var, at neppe mer end en
eneste Dreng i Klassen havde Fornøjelse af at vide
Besked netop dermed. For Holst var Undervisningen i
Dansk nemlig Undervisning i Metrik. Han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/1/0052.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free