- Project Runeberg -  Levned / 1. Barndom og første Ungdom /
54

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drengeaar. 14

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mellem sine Ben, fugtlede dem igennem og derpaa
ligesom trøstende kærtegnede dem med Haanden,
satte dette ondt Blod, og Bestyrerens Værdighed
led derunder. Var der i den Lede, dette vakte,
nogen Fornuft, saa var der i visse andre Anker,
der rettedes imod ham, slet ingen.

Der herskede den uskønne Skik, at Drengene den
første i hver Maaned selv medbragte Skolepengene,
hvorpaa midt i en eller anden Time Bestyreren kom
ind i Klassen, tog sit Stade paa Katederet og flot
og hurtigt strøg Femdalersedlerne ned i sin store
bløde Hat og derfra i sine Lommer. En Ulempe herved
var den, at de ganske enkelte fattige Elever,
der gik frit i Skole, paa den Dag udpegedes for
deres Kammerater som dem, der Intet medbragte, hvad
disse følte som en Ydmygelse. Dernæst vakte Synet
af den formentlige Rigdom, Bestyreren saaledes kom
i Besiddelse af, Uvilje og Spot. Det blev Tonen at
kalde ham Drengegrossereren, fordi Skolen, som paa
sin Højde havde halvsjette hundrede Elever, var saa
stærkt besøgt. Den overordenlige Tilstrømning, der dog
fornuftigvis maatte opfattes som Bevis for Skolens Ry,
blev anset for Vidnesbyrd om Pengegriskhed hos dens
Bestyrer.

Endnu maa det tilføjes, at der i hans Holdning,
som øjensynligt og med god Grund var beregnet paa
at imponere, var Et og Andet, som med nogen Ret for
Skarptskuende Drenge kunde staa som Unatur. Han
kom altid pludseligt stormende; han raabte altid
med Stentorstemme, og naar han gav de ældre Drenge
Undervisning i Latin, saa indfandt han sig vel af
Magelighed altid en god Del for sent, men begyndte til
Gengæld, som gjaldt det om ikke at forsømme et Sekund,
at udslynge sine Spørgsmaal alt paa Dørtærskelen. Han
yndede Patos og var sikkert en Mand med naturlig
Varme. Var man kommet ham menneskelig nær, vilde han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/1/0062.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free