- Project Runeberg -  Levned / 1. Barndom og første Ungdom /
55

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drengeaar. 14 - Drengeaar. 15 - Drengeaar. 16

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

have vundet megen Hengivenhed; thi han var en klog
Mand og hans Skikkelse munter og lys. Da Disciplenes
Antal var saa stort, virkede han nu mere paa Afstand.


15.

Han saa lidt som nogen anden af Lærerne meddelte
et Indtryk af den klassiske Oldtid, om hvilken hele
Undervisningen i Skolens latinske Afdeling samlede
sig. Den Lærer, der de sidste Aar underviste i Græsk,
gjorde det ikke blot med Strenghed, men med en Ulyst,
ja med et formeligt Had til Klassen, der var rent ud
afskyværdigt.

Bestyreren, som forstod sig paa Talekunst, gav en
vis Forestilling om den latinske Digtnings Skønhed,
medens al den øvrige Undervisning i de gamle Sprog,
af saa kyndige og samvittighedsfulde Mænd den end
meddeltes, var rent grammatikalsk. Madvigs Aand rugede
over Skolen. Der var hos Bestyreren imidlertid ingen
Tvivl om Vergils eller Horatses Storhed, og derved
maatte en Dreng med Sans for stilistisk Fynd og
metrisk Klang nødvendigvis faa en levende Interesse
for disse to Mænds Poesi. Som den Dreng i Klassen,
af hvem Bestyreren lovede sig mest, begyndte jeg da
straks i al Stilhed at oversætte dem. Jeg fordanskede
Æneidens anden og fjerde Bog samt en Del af Horatses
Sange og Epistler paa ufuldkomne Vers.


16.

I Hjemmet havde der aldrig været Tale om nogen
Trosbekendelse. Ingen af mine Forældre havde noget
Forhold til den israelitiske Religion; ingen af dem
besøgte nogensinde Synagogen. Da man i min Mormoders
Hus overholdt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/1/0063.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free