- Project Runeberg -  Levned / 1. Barndom og første Ungdom /
144

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ynglingeaar. 7

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

som sad inde med Landets højeste Kultur; den
ældste var kvindeligt fin, den næstældste havde
med sit Romerinde-Præg og sit Broncehoved skøn og
udpræget Ejendommelighed; den yngste var endnu kun en
elskværdig ung Pige. Den kvindelige Ungdom i Familien
ønskede sig bort fra Provinslivets Enstonighed,
og Befrielsen kom for den, da Faderen udnævntes til
Professor ved Universitetet i Kjøbenhavn. Over hele
Familien var der udbredt Hygge og et Skær af sjælelig
Fornemhed. I Huset opdroges to unge, vakre Grever
Reventlow, der dog endnu kun var halvvoksne Drenge,
men som begge senere skulde gøre deres Navne hæderligt
bekendte. Mer end fyrretyve Aar derefter har den ene
af dem, Udgiveren af Stammemoderens Papirer, holdt
Forbindelsen med Gæsten i det Paludan-Müllerske Hjem
vedlige.

Ofte kom i Huset en ung Dansk fra Caracas i Venezuela,
Styrup ved Navn, af sjælden, næsten kvindelig Skønhed,
med Øjne, hvorom man kunde drømme. Han spilte meget
smukt, var indtagende blid og følelsesfuld. Efter
nogle Aars Ophold i Danmark vendte han tilbage til sin
Fødeby. Hyppige Gæster i Ferien var den ovennævnte
Grønbek med sin smukke Søster og anden Ungdom fra
Byen, og Dagene gik hen med Ringspil og Fjerboldtspil,
Enkeleg, Musik, Vandringer i Haven og fornøjelige
Skovture.

Fra mange Sider traadte Skønhed i forskellige
Skikkelser mig i Møde. En Dag sagde jeg til Jens:
Een Skønhed er Skæret, som Ungdommens Sol kaster
over Skikkelsen; den forsvinder, saasnart den
Sol synker. En anden er indenfra udpræget Form,
Aandens Værk; den bliver, saa længe Aanden holder sig
kraftig. Men den højeste Skønhed er Samklang af de to
Rytmer, der strides om Tilværelsen. I denne højeste
Skønheds Brudenat smelter Aand og Natur sammen til Et.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/1/0152.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free