- Project Runeberg -  Levned / 1. Barndom og første Ungdom /
145

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ynglingeaar. 7 - Ynglingeaar. 8

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Faa Aar derefter maatte den gamle Historiker udgive
den lille Bog om Gulland med det dertil knyttede
korte Levnedsløb som Minde om sin ved Sankelmark
faldne eneste Søn, og atter faa Aar efter udgive
Frederik Nutzhorns Oversættelse af Apuleius som Minde
om Sønnens Ven, den ældste Datters Forlovede. Ved
Udgivelsen af begge disse Smaabøger var han
traadt i nærmere Forhold til mig, og Forholdet var
uanfægtet venskabeligt indtil i Februar Maaned 1872
en Ytring i en af mine Forsvarsartikler trykte ham
Pennen i Haanden imod mig. Ytringen gik ud paa,
at jeg havde Meningsfæller endog blandt Præsterne
i Folkekirken. Caspar Paludan-Müller erklærede
det offenlig for min Pligt at nævne, hvem jeg her
havde tænkt paa, da en saadan Forræder ikke burde
taales i Kirkens Skød. Da jeg naturligvis ikke vilde
optræde som Angiver, nødtes jeg til ved min Tavshed at
paadrage mig Skinnet af at have ført løs Tale. Dengang
var den danske Mand, jeg havde havt i mine Tanker
og som havde meddelt mig sin Livsanskuelse, nemlig
endnu i Live. Det var afdøde Provst Ussing, i sin
Tid Præst i Mariager, en udmærket fin og elskværdig
Natur, en i al Stilhed overbevist Tilhænger af Ernest
Renan. En norsk Præst, der er Meningsfrænde af ham,
lever endnu.


8.

I August 1863 indførte Julius Lange mig paa en Fodtur
i Nordsjælland hos sin anden, berømte Morbroder,
Frederik Paludan-Müller, som havde Sommerbolig i
Fredensborg. Han var af en fra Broderen Caspar ikke
lidet forskellig ydre Type. Den enes Særkende var
Vælde,, den andens Adel. For Frederik Paludan-Müller
som Digter nærede jeg den dybeste Beundring. Han hørte
til de sande Store i dansk Literatur, og hans Værker
havde saaledes næret og formet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/1/0153.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free