- Project Runeberg -  Levned / 1. Barndom og første Ungdom /
171

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ynglingeaar. 20 - Ynglingeaar. 21

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Harmonilæren vil træffe ganske bestemte Regler, der ikke
tør overtrædes. Men han gør atter og atter den Opdagelse,
at det efter den almene Regel Forbudne under visse
Omstændigheder alligevel er ganske tilladeligt.

Han erfarer saaledes, at i Musiken ingen Regel er
bindende for Geniet. Og han spørger sig maaske,
om der paa andre Omraader er Regler, der binder det.


21.

Jeg havde levet saa lidt med Naturen. Foraaret 1865,
det første Foraar jeg tilbragte paa Landet, om end
i umiddelbar Nærhed af Kjøbenhavn, bragte mig en
Fylde af Naturindtryk, jeg aldrig glemte, en lang
Kæde af de allerskønneste Foraarsøjeblikke. Jeg
fornam som ingensinde før den ethvert Menneske
medfødte Kærlighed til det Jomfruelige, Friske,
Uberørte, Uudsprungne, just som dette vil gaa
over til sin Modenhedstilstand. Det var i sidste
Halvdel af Maj. Jeg opsøgte Anemoner og Violer,
som endnu ikke var befrugtede. Bøgeløvet i dets
Kræmmerhustilstand, Sølvpoplen med dens skinnende
Blade, Ahornen med dens Blomster bevægede mig,
hensatte mig i Vaarglæde. Jeg kunde ligge længe paa
Skovbunden med Blikket fæstet paa en lysegrøn Gren,
gennem hvilken Solen skinnede og som ført af Vinden
fik Lys fra forskellige Sider og svævede blinkende som
forsølvet. Jeg saa Avnerne falde i Hundredtusindvis
for Blæsten. Jeg fulgte Vandløbene i Skoven. En Tid
lang sivede Bækken langsomt afsted. Saa havde den
et Fald, og nu begyndte den at tale, klukke, risle;
men kun paa dette Sted, og her syntes den mig at
svare til Menneskets Tyveaarsalder. Naar jeg, der
i mine Drengeaar havde botaniseret med Læreren og
Kammerater, nu fordybede mig i alle Planter fra de
største til de mindste uden at ville ordne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/1/0179.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free