- Project Runeberg -  Levned / 1. Barndom og første Ungdom /
172

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ynglingeaar. 21

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

eller bestemme dem, var det mig, som om nu først en
uendelig Visdom i Naturen aabenbarede sig for mig.

Saa nær Kjøbenhavn som i Søndermarken stod Bøgen
med sine buklede Blade og de sorte Fløjelsknapper i
Silketrøjen. I Haverne ved Frederiksberg Allé duftede
Hylden, men var snart forbi; Hvidtjørnen sprang ud
i sin fulde Pragt. Kastanieblomsternes Dejlighed
slog mig. Naar Kirsebærtræernes Blomster visnede,
stod Syringerne udsprungne, og Æble- og Pæretræerne
prangede i fuld Mundering.

Jeg interesserede mig for, hvorledes Farven snart
angav Formen, snart dannede Mønstre uafhængigt
af den. Jeg dvælede i Haverne ved den yndefulde
Sammenlægning af Rhabarberstilkenes Blade ikke
mindre end ved Yppigheden af deres Blomster, og
Chorzenerrøddernes Blade vakte min Opmærksomhed,
fordi de laa i ét Plan, men var svajede som Spyd.

Og efter min Vane filosoferede jeg over det Sete
og Tilegnede, idet jeg stræbte at begribe, hvori
Skønheden bestod. Jeg overvejede Forholdet mellem
Skønhed og Liv: hvorfor stod eftergjorte Blomster,
eftergjort Nattergalesang saa langt tilbage? Hvad
var Forskellen paa Skønheden hos den virkelige,
den lavede og den malte Blomst? Havde Herbarts
Form-Æstetik ikke Uret? Selve Formerne kunde jo være
ganske ens i og udenfor Naturen, i Tøjrosen som i
Rosen. Og jeg overvejede Forholdet mellem Artens og
Enkeltvæsenets Skønhed. Om en Lilje er en smuk Blomst,
kan jeg sige uden at have set Liljer før, men ikke om
det er en smuk Lilje. Enkeltvæsenet kunde kun kaldes
smukt, naar det havde mere Lighed end Ulighed med
Artens Ideal. Og jeg grublede over Skønhedsbegrebets
Overførelse paa Handlinger og aandelige Tilstande.
Var Sokrates’s Død ikke skønnere end hans Forsvar for
Alkibiades i Slaget, der dog var en Handling, som
havde sin Skønhed.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/1/0180.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free