- Project Runeberg -  Levned / 1. Barndom og første Ungdom /
237

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ungdomsliv. 16

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i Krystalgade og over mit Værelse paa Kvisten laa et, som
beboedes af min 17aarige Broder, der endnu ikke var Student.

Orla Lehmann, hvem det var blevet sagt, at den,
han søgte, boede højt oppe, steg med en rask Gang
de fire Etager op og bankede en Smule forpustet paa
Skolediscipelens Dør. Da Døren gik op, traadte han
indenfor og sagde endnu staaende: "De er Brandes? Jeg
er Lehmann." Uden Hensyn til den Forundring, han
læste i det unge Menneskes Øjne, fortsatte han:
"Jeg kommer til Dem for at anmode Dem om at holde et
Foredrag i Folkeforeningen i Casinos store Sal". Da
den Tiltalte gjorde Mine til at gribe til Genmæle,
vedblev han, overdøvende enhver Indvending: "Jeg véd,
hvad De vil sige. At De er for ung. Ungdommen staar
skrevet i Deres Ansigt. Men dette er intet Spørgsmaal
om Anciennitet. Jeg er vant til at føre igennem hvad
jeg har besluttet, og jeg tager intet Hensyn til
Indvendinger. Jeg véd, De er i Stand til at holde
Foredrag, De har nylig bevist det."

Endelig blev der et Minuts Ophold, som tillod
den Yngre at faa Plads til Ordene: "Men det er en
Fejltagelse, det er ikke mig, De mener. Det maa
være min ældre Broder." - "Ja saa. Hvor boer Deres
Broder?" - "Lige neden under".

Et Minut senere bankedes der paa Døren underneden
i tredje Etage; den blev lukket op og uden engang
at sætte sig begyndte den Indtrædende: "De er
Brandes? Jeg er Lehmann. De har nylig holdt nogle
Foredrag om Rune-berg, vær saa god at gentage et
af dem i Folkeforeningen i Casinos store Sal!" -
"Vil De ikke tage Plads. Jeg siger Dem Tak for Deres
Tilbud. Men mit Foredrag var ikke godt nok til at det
kan gentages for saa stor en Forsamling. Jeg véd ikke
tilstrækkelig Besked med Runebergs Levned, og min
Stemme vilde desuden ikke slaa til. Jeg turde ikke,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/1/0245.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free