- Project Runeberg -  Levned / 1. Barndom og første Ungdom /
238

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ungdomsliv. 16

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

saa ung som jeg er, optræde i saa stor en Sal". -
"Jeg ventede, De vilde svare mig, at De er for
ung. Deres Ungdom staar skrevet i Deres Ansigt. Men
dette er intet Spørgsmaal om Anciennitet. Jeg er vant
til at føre igennem hvad jeg har besluttet og jeg
tager intet Hensyn til Indvendinger. Hvad De mangler
i Kendskab til Runebergs Levned, kan De læse Dem til
i en Literaturhistorie. Og kan De holde et vellykket
Foredrag i en Selskabssal, saa kan De ogsaa holde et i
en Teatersal. Jeg interesserer mig for Dem, jeg stoler
paa Dem, jeg tager Deres Løfte med mig. Farvel!"

Dette saakaldte Løfte blev for mig som endnu ganske
uforsøgt ung Mand til en sand Mare, der red mig
og ængstede mig. Det faldt mig slet ikke ind at
gennemarbejde og forbedre mit Foredrag om Runeberg;
thi selve Tanken om personlig Optræden i en stor
Forsamling indjog mig Skræk og var mig ulidelig. Under
hele mit første Ophold i Paris nagedes jeg saaledes
af det Tilsagn, Orla Lehmann havde fravristet mig,
at i min Glæde over Opholdet dér var dette den mørke
Plet. Jeg kunde gaa lykkelig i Seng og vaagne midt
om Natten med en Skyldner-Angst for noget fjernt,
men sikkert Truende, søge i min Erindring efter hvad
det var, som ængstede mig, og saa finde, at dette
langt borte Truende var Løftet til Lehmann. Først
efter min Hjemkomst fik jeg Mod til at sende denne
et Brev, hvori jeg under Paaberaabelse af min Ungdom
og Uskikkethed bad mig fritaget for det ærefulde
Hverv. Orla Lehmann havde i Mellemtiden rimeligvis
ikke skænket det Hele en Tanke og nu for længe siden
glemt det.

I ethvert Fald berørte han aldrig mere Sagen, da vi
nogle Aar efter oftere saas.

Iblandt Brøchners personlige Elever var en ung Studerende
ved Navn Kristian Møller, der udelukkende gav sig af med
Filosofi og som var Brøchner ganske særligt kær.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/1/0246.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free