Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ungdomsliv. 17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det. - De slutter for rask; jeg har ikke den Mening. -
Jaja da, Farvel! - Og vore Veje skiltes.
Jeg led ikke Goldschmidt. Det var jo Manden, der
havde forgrebet sig paa Søren Kierkegaard, sat ham
i Gabestokken for et daarligt Publikum. Jeg havde
Uvilje mod ham paa Kierkegaards Vegne. Dog en endnu
langt mere levende Uvilje nærede jeg mod ham paa min
Lærers, Professor Brøchners Vegne.
Brøchner nærede en umaadelig Ringeagt for Goldschmidt;
han fandt ham ubetydelig som Aand, indbildsk og derfor
komisk som Personlighed. For den literære Kunstner i
ham havde han ikke ringeste Sans. Det Værdifulde og
Sjældne i hans Fremstillingsevne oversaa han. Men
den Uvidenhed, Goldschmidt undertiden havde røbet
angaaende Filosofi, og den Ukyndighed, han havde
lagt for Dagen med Hensyn til bildende Kunst, hans
Omslag som Politiker, hans Følsomhed som Skønaand,
alle de Svagheder, Frederik Dreier i sin Tid saa
ubarmhjertigt havde fremdraget, havde givet Brøchner
den stærkeste Afsmag for Goldschmidt. Hertil kom
personlige Sammenstød. Ved et eller andet offenligt
Møde havde Brøchner stirret paa Goldschmidt med et
saa ironisk Smil, at denne ophidset krævede ham til
Regnskab. - Gør nu ikke Skandale! svarte Brøchner. -
Jeg er beredt til at gøre Skandale hvorsomhelst,
skulde Svaret have lydt. - Det tvivler jeg ikke
paa; men hold Dem nu rolig! - Noget derefter havde
Goldschmidt i Nord og Syd i Anledning af Brøchners
Rigsdagskandidatur skrevet, at den bekendte Ateist
H. Brøchner naturligvis som Medarbejder af Fædrelandet
blev støttet af "Partiet". Nu var der Intet, der i
den Grad opbragte Brøchner, som naar Nogen betegnede
ham som Ateist og saaledes forsøgte at lægge ham for
Had - Ordet havde en vel hundred Gange værre Klang
da end nutildags - han hævdede altid, at han og andre
saakaldte Ateister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>