- Project Runeberg -  Levned / 1. Barndom og første Ungdom /
244

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ungdomsliv. 17

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

som fremkaldte et Latterkor. Han blev endnu nogen Tid
ved med i strenge Ord at straffe deres Overgivenhed,
men gjorde saa ringe Lykke dermed, at han afbrød sin
Tale og fortrædelig satte sig ned.

Ikke længe efter, vel i Aaret 1865, kom jeg en enkelt
Gang i Berøring med Goldschmidt, da jeg en Eftermiddag
spadserede paa Stierne med Magdalene Thoresen. Da
Goldschmidt her mødte Fru Thoresen, med hvem han var
bekendt, vendte han om og fulgte hende til hendes
Hjem paa Dosseringen, hvorefter hans Vej førte ham
ind ad Byen til, sammen med mig.

Saa længe Fru Thoresen var tilstede, henvendte han
naturligvis Talen til hende og udtrykte sig efter
sin Skik uden megen Form, sagde f. Eks.: "Jeg holder
ellers ikke af Forfatterinder, heller ikke af dem,
vi har; men jeg indrømmer, at blandt de skrivende
Damer er De den friskeste". Da Fru Thoresen bragte
Talen paa sit Yndlingsæmne, Kærlighed, sagde han
skemtende: Mit Hjerte er som Zuavregimenternes
Faner, saa gennemhullet, at man neppe kan danne sig
en Forestilling om, hvorledes Stoffet oprindeligt
saa ud. - I det hele var han livlig, artig, dog med
et noget stikkende Blik.

Overfor en meget yngre Mand havde Goldschmidt
vanskeligere ved at træffe Tonen. Han brugte
Udtryk som viste, at han holdt paa sin Værdighed og
stadigt var sig sin Overlegenhed bevidst. "Man har
talt til mig om Dem", sagde han, "og jeg kender
Dem af Navn". Udtrykket man virkede underligt
fremmedklingende, som oversat eller affektert. - Har
De læst Taines engelske Literaturhistorie? spurgte
han. - Nej, jeg kender den ikke. - Naa, De hører
maaske til Dem, som anser det for overflødigt at lære
nogetsomhelst Udenlandsk at kende. Vi har nok i vort
eget, ikke sandt? Det er jo en ret udbredt Synsmaade;
men en Vildfarelse er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/1/0252.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free