Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ungdomsliv. 19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forfatter, som De har behandlet, har De paa denne
Maade ikke sammensat, men opløst, og det Hele er
blevet et Pikanteri. Før kunde man sige, det var
elskværdigt i alle Fald; men der er i senere Tid
kommet kaade Udtryk, paradokse Sætninger, grelle
Betegnelser til, en afgjort Modvilje, Lede, som
engang imellem afløses af et Udbrud af Glæde ved det
ejendommeligt Danske eller ejendommeligt Skjønne. Jeg
maa tænke paa P. L. Møller, som jeg traf ham i Paris.
Der er tusinde Ting mellem Himmelen og Jorden,
som De forstaar bedre end mig [jeg]. Men derfor
kan De høre paa, hvad jeg siger. Det er mig nu,
som om den ene Del af deres Evner ødelægger hvad
den anden gør. Jeg er ogsaa en Aandens Mand, men jeg
føler intet Samarbejde. Skulde der ikke være andre
Opgaver, som laa Dem nærmere end den kritiske? Det vil
sige, som var Dem til mindre Fristelse og byggede
paa Deres Personlighed samtidigt med, at De selv
byggede? For mig staar det saa, at selv om De greb
den kritiske, maatte det være stærkere i Forhold til
vore Kulturopgaver og mindre i hint Arrangørforhold
i det Tekniske, hint Spioneri i det Smaalige, hin
Sammendragen af Alle og Alt, der kan optræde som Vidne
for og imod Forfatteren, der alt kommer frygtelig
velkomment for en samtidig kritisk Landeplage i det
kære Kjøbenhavn, men, Gud hjælpe mig, er Ingenting
og udretter Intet.
Dette Parti af Brevet irriterede mig i høj Grad dels
ved sin Formyndertone, dels ved en Karakteristik af
mit kritiske Hang, der ene og alene var begrundet
paa Læsningen af tre eller fire Artikler, særligt
dem om Rubens og Goldschmidt og som greb ganske
ved Siden af. Det var langt fra, at jeg følte mig
forstaaet og paa Grundlag af en Forstaaelse advaret
mod Yderligheder; jeg saa mig omvendt blot karikeret,
endda uden Vid eller Humor, og kunde ikke glemme at
den, der udkastede dette Vrængbillede af mig, i sin
Tid havde søgt at skade mig saa stærkt det laa i hans
Magt. Og saa sammenlignede han mig med P. L. Møller!
Det nyttede derfor ikke, at der i Brevets Slutning
fandtes meget Forsonligt og Smukt. Bjørnson skrev:
Naar De skriver om Jøderne, saa, skønt jeg ikke er enig
med Dem, helt enig med Dem, saa synes De mig dog at
røre ved Noget, som anviser, hvor De maatte have Meget
at byde, mange skønne Udsigter at aabne os. Ligesaa
naar De fortolker Shakespeare (ikke naar De digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
