- Project Runeberg -  Levned / 1. Barndom og første Ungdom /
259

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ungdomsliv. 19

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ved Siden af ham) naar De roligt lægger ud, synes
jeg at se Begyndelsen af større Arbejder, i alle Fald
Evner, jeg kunde tænke mig give væsenlige Bidrag til
at indføre i vor Kultur større Synsvidde, stærkere
moralsk Ansvar, mere Kærlighed.

Læser jeg nu disse Ord, maa jeg voldsomt sætte mig
tilbage i min Følemaade og mit aandelige Standpunkt
da for at forstaa, de i saa høj Grad kunde opbringe
mig. Det laa ikke blot i, at jeg som al Ungdom af
noget Værd var pirrelig og stolt og uvillig til at
se mig behandlet som Lærling; men mere i, at jeg
ligeledes paa Ungdommens Vis forvekslede hvad jeg
havde ydet med hvad jeg vidste mig i Stand til at
yde; følte mig som rig, overdaadig! rig allerede, og
harmedes ved at se mig stemplet som endnu saa ringe.

Dog hvad der slog Bunden ud paa Fadet, var en Sætning,
som nu fulgte:

Om alt dette vilde jeg oftere have talt med Dem, da
jeg sidst var i Kjøbenhavn, men jeg mærkede, at jeg
var saaledes omsnuset af Sladderen, at jeg begav det.

Da Bjørnson sidst var i Kjøbenhavn, havde han
skrevet hin Artikel imod mig. Det var tilmed blevet
mig fortalt, at han da nogle Gange havde læst mine
første Artikler højt i Selskab for at gøre sig lystig
over deres tvungne og begynderagtige Udtryksmaade. Nu
vilde han, jeg skulde tro, han dengang havde tænkt
paa at besøge mig for at komme til Forstaaelse
med mig. Og hvad værre var, Frygt for Sladder i den
Anledning skulde have afholdt ham. Denne Viljens Helt
saa bange for lidt Sladder! Nu kunde han fortsætte,
som han vilde, jeg var færdig med ham. Han fortsatte
imidlertid baade varmt og kønt, men overlegent og
ude af Stand til at indse, hvor meget krænkende der
laa i Tilnærmelsens Tone. Han vilde jo nemlig paa en
Gang nærme sig mig og samtidig bevare en ydmygende
Overlegenhedsholdning:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/1/0267.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free