- Project Runeberg -  Levned / 1. Barndom og første Ungdom /
262

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ungdomsliv. 20

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Anerkendelse af hans Genialitet bragte os hinanden
nærmere; han besøgte mig jævnligt og læste gerne sine
nye Arbejder højt for mig. Det er neppe for meget
sagt, at denne Afhandling indbragte mig hans Venskab.

Den var i sin Grundsynsmaade paavirket af Taine,
den Kunstfilosof, jeg mest havde fordybet mig i,
og om hvem jeg skrev paa en Bog, der skulde blive
min Doktordisputats. Saa let og hurtigt mine kortere
Artikler blev til, saa langsomt fik jeg dette større
Arbejde fra Haanden. Ikke at jeg behandlede Stoffet
med Ulyst, tvertimod. Der var ingen Spørgsmaal, der
optog mig mere end dem, om hvilke min Bog drejede sig;
men jeg var kun paa enkelte Punkter deres Behandling
voksen.

Der var først og fremmest Spørgsmaalet om den
frembringende Aands Beskaffenhed, Muligheden af
at paavise Sammenhængen mellem dens Evner og udlede
dem af en enkelt herskende Evne, der altsaa maatte
røbe sig i alle Aandens Væremaader. Det plagede mig
f. Eks., hvorledes den Kilde var at finde, hvoraf paa
én Gang Pascals matematiske og religionsfilosofiske
Anlæg udsprang. Dernæst var der Spørgsmaalet om
Muligheden af en almengyldig, videnskabelig Metode
i Kritiken, opfattet som aandelig Optik. Dersom det
maatte bestemmes som Kritikerens Opgave at forstaa
gennem Opdagelse og Klarlæggelse af de Afhængigheds-
og Betingelsesforhold, der finder Sted i den aandelige
Verden, saa laa den Fare nær, at han kom til at
godkende Alt, ikke blot enhver historisk opstaaet
Kunstform og Kunstretning, men alle de enkelte
Værker indenfor Kunstarten. Dersom det ikke mindre
var Kritikerens Opgave at skelne mellem det Ægte
og det Værdiløse, maatte han imidlertid besidde en
saglig Maalestok for Bedømmelsen af det højere eller
ringere Værd, eller han maatte være saa særegent og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/1/0270.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free