Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ungdomsliv. 19 - Ungdomsliv. 20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Væsen, var der paa dette Tidspunkt alt for meget,
der skilte os, til at et virkeligt Venskabsforhold
kunde komme i Stand. Bjørnson var da endnu rettroende
Protestant og i mange Maader bunden af sin Ungdoms
Indtryk; jeg selv endnu altfor stejl af Væsen til at
kunne lempe mig efter en saa vanskelig og saa herrisk
Personlighed.
Der gik otte Aar, før det meget, der skilte mig fra
Bjørnson, smuldrede hen af sig selv. Men da han saa
af egen Drift i en offenlig Udtalelse beklagede
Spaltningen imellem os og udtalte sig om mig med
fordomsfri Forstaaelse og Velvilje, greb jeg med
Varme og Taknemmelighed den udstrakte Haand*). Et
hjerteligt Venskab, der medførte en livlig og
fortrolig Brevveksling, befæstedes imellem os og holdt
sig uforandret det næste Tiaar, til det bristede,
denne Gang uden nogen Skyld hos mig, paa Grund af
Mistænksomhed fra Bjørnsons Side som Forholdet første
Gang var bristet paa Grund af Mistænksomhed fra min.
20.
Aaret 1869 gik hen med ganske flittigt Arbejde.
Blandt de mange mindre Artikler, jeg skrev, indeholdt
den, som fik Titlen: Det uendeligt Smaa og det
uendeligt Store i Poesien ud fra en Genfremstilling
af Shakespeares Henrik Percy en Kritik af den hidtil
anerkendte Retning i dansk dramatisk Poesi og pegede
ud i Fremtiden. Afhandlingen om H. C. Andersen, der
blev til ved Midsommertid og læst højt i en Kløvermark
i Nærheden af Kjøbenhavn for en eneste Tilhører, var
Typen paa hvad jeg paa dette Tidspunkt som Kritiker
formaaede og mente. Jeg havde da i længere Tid kendt
Andersen fra Selskabslivet. Min varme
*) Se mine Samlede Skrifter XIII 486.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>