Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andet længere Udenrigsophold. 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Historie, maaske overhovedet for Menneskets Ydre og
for alt, hvad det Ydre røber.
En anden Ven, der kom til Taine paa alle Tider, var
den gamle Maler Gleyre, der var født i det franske
Schweiz, men forøvrigt Pariser. Og han var ikke
den eneste stærkt idealistiske Kunstner, med hvem
Taine var forbunden ved Venskab. Skønt nemlig et
Grundelement i Taines Natur magnetisk drog ham til
den Kunst, som udtrykte Kraft, tragisk eller kødelig
Kraft, en svulmende Livsoverdaadighed, var der dog
i hans Sjæl Rum for Deltagelse med al kunstnerisk
Stræben, deriblandt med den rent følelsesfulde. Hvad
der drog ham til de idealistiske Malere, var i Grunden
det samme, der drog ham til Beethoven og Chopin.
Af Gleyre kendes mest det i Farven noget svage,
men i Følelsen betydelige Maleri fra Louvre, som
med et Motiv fra Nilen forestiller en Mand, der
siddende ved Flodbredden ser sin Ungdoms Drømme,
personliggjorte som skønne Kvinder, fly fra ham
paa en smykket Nilbaad, der fjerner sig. Dets Titel
er Mistede Illusioner. Større Kraft er der i hans
gennem Kobberstik udbredte Maleri af en romersk Hær,
som gaar under Aaget, overvunden af Helvetieren
Divico, et Billede, der som Udtryk for Schweizer
Fædrelandsstolthed har faaet sin Plads i Lausanne’s
Museum.
Det var dog snarere Manden selv end hans Kunst, som
Taine vurderede højt. Som Aand var Taine inderst inde
en Dyrker af den italienske og engelske Renæssance,
hvor den var mest hedensk og mest ubændig; han havde
aandeligt hjemme i det sekstende Aarhundredes Venedig,
havde været paa sin Plads ved en af de Fester,
Veronese har malt, og havde burdet bære Tidsalderens
smagfuldt rige Dragt. Men som Menneske i Samfund og
Stat var han helt anderledes, kærlig og dæmpet og
stille, i høj Grad borgerlig; maadeholdende i enhver
Dom som i sit Liv,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
