- Project Runeberg -  Levned / 1. Barndom og første Ungdom /
280

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andet længere Udenrigsophold. 3

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Naar det lykkedes mig at vinde hans Velvilje, var det
visselig ikke fordi jeg havde skrevet en Bog om ham,
som han tilmed ikke kunde forstaa; thi i den har
han neppe kastet et Blik; højst har han læst den
anerkendende lille Anmeldelse, Gaston Paris gjorde
mig den Ære at skrive om den i Revue critique. Men
det tiltalte ham, at jeg var kommet til Frankrig
af ren Videbegærlighed, for at lære Menneskene og
Aandslivet at kende, og at jeg havde brugt min Ungdom
til Studier.

Han kom til at holde af mig, gav mig Raad som en Fader
eller ældre Broder og smilte af mine Uforsigtigheder -
som da jeg engang nær havde ødelagt mig ved at tage
en altfor stærk Sovedrik - (vous êtes imprudent,
c’est de votre âge). Han bebrejdede mig undertiden,
at jeg ikke paa Rejsen dagligt som han optegnede Alt,
hvad der slog mig; han talte til mig om sine Arbejder,
om det planlagte Essay om Schiller, der blev til intet
paa Grund af Krigen, om hans Notes sur l’Angleterre
som han udførte i et afsides Havehus, hvor der kun
fandtes de fire bare, kalkede Vægge, et lille Bord og
en Stol. Han indførte senere hen i denne Bog et Par
Smaatræk, jeg fortalte ham fra mit Ophold i England.

Naar vi gik i Haven ved hans Landsted i Châtenay,
lagde han nu og da Armen om min Hals - et Træk,
der vakte den største Forbavselse blandt de
tilstedeværende Franskmænd, som neppe vilde tro deres
Øjne. De vidste, hvor forbeholden han ellers var.

Formelig irriteret var Taine over, at det danske
Gesandtskab ikke gjorde det Ringeste for mig, ikke
indførte mig nogensteds, endskønt det havde maattet
skaffe mig fri Adgang til Teatret. Atter og atter
kom Taine tilbage dertil, endda jeg aldrig havde
nævnt Gesandten eller Gesandtskabet for ham. Men det
revolutionære Blod, der var i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/1/0288.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free