- Project Runeberg -  Levned / 1. Barndom og første Ungdom /
281

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andet længere Udenrigsophold. 3

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ham, oprørtes ved hvad han opfattede som en
Tilsidesættelse af Aandsaristokratiets Ret. "Hvad
kalder De saadan en Mand? Junker?" - Jeg benegtede
det. - "Ligemeget. Man føler, at De i Deres Land ikke
har havt nogen Revolution som vor og ikke kender
til Lighed. Saadan en Fyr, der ikke har gjort sit
Navn bekendt ved Nogetsomhelst, betragter Dem som
uværdig til at sidde ved hans Bord, og rører ikke
for Deres Skyld en Finger, skønt det er dertil,
han er ansat. Naar jeg er i Udlandet, kommer man fra
det franske Gesandtskab straks og gør mig Besøg og
aabner mig alle Huse, hvortil man har Adgang. Jeg er
en meget ringe Person i Sammenligning med Benedetti;
men Benedetti besøger mig, saa tidt jeg vil modtage
ham. Vi har intet Junkervæsen hos os."

Disse Udfald bragte mig til at studse, først fordi jeg
ikke havde næret den svageste Forventning eller endog
blot et Ønske om at modtages hos den danske Gesandt
eller blive hjulpet til Rette af ham, dernæst fordi
de aabenbarede mig en dyb Forskel mellem Synsmaaden
i de romanske Lande, særligt i Frankrig, og den i
Norden. Jeg havde jo aldrig i Danmark havt Adgang
til Hoffet eller til fornemme Krese og fik det heller
ikke senere mit Liv igennem, har ogsaa undværet det
uden ringeste Savn. Men i de romanske Lande, hvor
den fornemme Verden endnu undertiden sidder inde
med Dannelse og Vid, forstaar det sig af sig selv,
at Talentet er en Adel, og for den Mand, der har
vundet sig et Navn, staar alle Døre aabne, ja, man
kappes om at se ham. At en Kasteadskillelse som den
i Norden dér var ganske ukendt, erfor jeg først da.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/1/0289.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free