Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andet længere Udenrigsophold. 14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
her særligt levende for En. Der var Karl den
Stores Navnetræk ridset gennem Blik, og Robert af
Paris’es, blevet til paa samme Maade, Ludvig den
Fjortendes og Molières, Frants den Katolskes og Maria
Stuarts. Der var Skrivelser fra Robespierre og Danton,
Pengeafkrævninger og Dødsdomme fra Rædselstiden,
Charlotte Corday’s sidste Breve fra Fængslet og
Napoleons Originalhaandskrifter fra St. Helena.
For første Gang saa jeg i Juni Maaned de aarlige
Væddeløb ved Longchamps. Pragten var stor. Vel fra
Kl. 2 til Kl. 6 kørte uafbrudt fem til seks Rækker
Vogne ved Siden af hinanden ad Champs Élysées; der
var Tusinder af Loretter (som man dengang sagde)
i lyse Silkedragter, bedækkede med Diamanter og
Ædelstene i blomstersmykkede Vogne. Kuskene og
Tjenerne bar pudrede Parykker, hvide eller graa,
havde Silkestrømper og Knæbenklæder og i Knaphullet
en Blomst, der svarede til Liberiets Farve og til
de Blomster, der hang om Hestenes Øren. Adskillige
Vogne var uden Buk eller Kusk, men forspændte med
fire Heste, der redes af Jokeyer i grønt Atlask
eller højrødt Fløjl med hvide Fjær i Baretten.
Den eneste store Demimonde-Dame, af hvem jeg
hidtil havde set et Glimt, var den berømte Madame de
Païva, som havde et lille Palæ ved Siden af det Hus,
hvor Maleren Frølich boede i Champs Élysées. Hendes
Forbindelse med Grev Henckel v. Donnersmark tillod
hende at omgive sig med fyrstelig Rigdom, og til
Prinsesse Mathildes Harme satte Mænd som Gautier og
Renan, Sainte-Beuve og Goncourt, Saint-Victor og
Taine sig ved hendes Bord. Disse Damer her var yngre
og skønnere, men socialt af lavere Rang. Herrerne gik
om mellem Vognene, sagde uden videre Du til Kvinderne
og trykkede deres Hænder, mens Lakajerne sad stive,
som om de hverken hørte eller saa.
Dette Væddeløb var det sidste under Kejserdømmet;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>