Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andet længere Udenrigsophold. 14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det er det, som er beskrevet i Zola’s Nana. For det
tredie Løb var Præmien her 100,000 francs. Efter at
flere Aar i Træk engelske Heste havde sejret, blev 1870
denne Pris - som i Nana - vundet af en indfødt Hest,
og Jubelen derover var stor; det tilfredsstillede
for fuldt Alvor Nationalforfængeligheden.
Dengang stod Tuilerierne endnu, og gerne
spadserede jeg i Tuileriehaven henimod Lukketid,
naar Vagten trommede Folk ud af den. Det var kønt
at høre den Trommehvirvel, der da blev slaaet af to
Gardegrenader-Trommeslagere og en Turco. Goldschmidt
havde da skrevet sit aandrige og sprogligt fine
Stykke Prosa om denne Trommehvirvel og hvad den
muligt kunde varsle om: Napoleons egen Uddrivelse
af Tuilerierne, den franske Herligheds Bukken under
for Prøjserne, der en Dag kunde komme og tromme den
ud. Men Goldschmidt havde skæmmet det smukke Stykke en
Smule ved den Historie, at da han en Dag forsøgsvis
vilde trænge sig ind i Haven, efterat Lukkesignalet
havde lydt, skulde Zuaven skødesløst have fældet
Bajonetten mod hans Bryst med Ordene: Ne faites pas
des bêtises! Denne Fælden Bajonet var for drabelig
i saa ringe Anledning, saa jeg besluttede en Aften,
selv at forsøge. Den vagthavende Soldat sagde da blot
høfligt: Fermé, Monsieur, on va sortir.
Lidet anede jeg, at blot faa Maaneder derefter skulde
Kejserinden hemmeligt snige sig ud af Slottet, efter
at have mistet sin Krone, og endnu mindre, at kun et
halvt Aar senere skulde Tuilerierne under Borgerkrig
lægges i Aske for aldrig at rejse sig mer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>