Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andet længere Udenrigsophold. 26
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
længe i en Krog og græd stille. Man var derude som
i Feber, havde ingen Ro paa sig, vilde dels erfare
det Nyeste, dels føle Parises Puls. Da vi den Dag
havde spist, bad Chasles mig om at tage med til Byen,
og da vi ankom, tog han en Vogn og kørte omkring med
mig to Timer i Træk for at iagttage Stemningen. Vi
hørte talløse Anekdoter fortælle, mest apokryfe, men
som afspejlede Øjeblikkets Tro: Kejserinden havde
sendt tre Milliarder(!) i fransk Guld til Londons
Bank. Kejseren, der var skinsyg paa Mac Mahon, siden
denne frelste ham ved Magenta, havde berøvet sin
Feltherre Kommandoen over Turcoerne, skønt Marskallen
i Krigsraadet havde sagt: "Man maa give Turcoerne til
mig, de lyder ingen anden." Og virkelig havde Ingen
Magt over dem uden han. Naar en af dem havde stjaalet
eller paa anden Maade forset sig, og Mac Mahon, hvem
de kun kaldte vor Marskal, red ned ad deres Front og
skændte paa dem, gav de sig til at græde, styrtede til
og kyssede hans Fødder, klyngede sig til hans Hest som
Børn, der beder om Forladelse. Nu havde man begaaet
den store Fejl at give dem til en anden General. Og
da man vilde blænde Tyskerne med dem, havde man
ført dem og Zuaverne allerførst i Ilden, skønt
Bazaine forstandigt havde sagt: "Naar man vil køre,
begynder man ikke med Galoppen." Saaledes var disse
Kærnetropper blevne oprevne i første Sammenstød. Det
hed sig, at af 2500 Turcoer var der kun 29 tilbage.
Hvorledes Folkesagn danner sig i Kraft af Trangen
til at personliggøre hele Slag i Feltherrernes
Sammenstød, ganske som paa den homeriske Tid eller
hos Shakespeare, røbede sig i en Anekdote som denne,
der blev fortalt os: Kronprinsen af Prøjsen kæmpede
ved Worth meget tappert i første Linje. At han bragte
Turcoerne i Forvirring, beroede paa, at en Solstraale
faldt paa den Sølvørn, han bar paa sin Hjelm. Araberne
saa deri et Tegn fra Himlen. Mac Mahon,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
