Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andet længere Udenrigsophold. 48
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dukke op i mig. Naar jeg knækkede mit sorte Brød,
tænkte jeg: Der kommer den Dag, da jeg spiser hvidt."
Som alle Datidens Italienere afskyede og ringeagtede
Saredo det moderne Frankrig. Hvad det genvundne Rom
angik, saa han derpaa med sørgmodige Blikke. Her
er kun Adel, Gejstlighed og Almue, sagde han,
slet ingen Borgerstand, ingen Handel og ingen
Industri. Latterlige Toldlove har indtil nu afspærret
Kirkestaten fra Omverdenen. Og hvilket Styre! En
Læge, der ikke efter det andet Besøg lod Patienten
skrifte for en Præst blev afsat, ifald han var
Embedsmand, og kom i ethvert Tilfælde fem Maaneder i
Fængsel. En Læge, der ikke gik et vist Antal Gange
om Ugen i Messe, fik Forbud mod at praktisere. Det
umaadelige Antal af baandlagte Ejendomme og Stamgodser
vanskeliggjorde Køb og Salg. Den ny Regering har ramt
Adelen i Hjertet ved Ophævelsen af Fidei-Commisser og
Majorater. Statens Inddragning af Kirkegodset giver
Byerne Luft.
Saa tidt jeg siden har besøgt Italien, har jeg
genset Saredo. Hans Heltemod ved Undersøgelsen af
Mislighederne i Neapel 1900-1901 gjorde hans Navn
elsket og ham selv beundret i hans Fædreland. Han døde
i 1902 som Italiens højeste uafsættelige Embedsmand;
siden 1897 var han Statsraadets Præsident.
I endnu dybere Gæld end til Saredo kom jeg under min
Sygdom til mine simple Værtsfolk, en Snedkerkone
paa en fyrretyve Aar og hendes nittenaarige
Søsterdatter. Maria plejede mig som en Moder,
syslede Dagen igennem om mig, blot jeg kaldte; den
smukke unge Filomena var min eneste Øjenlyst under
det lange Sygeleje. Da jeg begyndte at komme mig,
lærte jeg hende til Tak at læse*).
*) Saml. Skrifter XI, 17-46, 112-115, XVI, 330-332.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>