- Project Runeberg -  Levned / 1. Barndom og første Ungdom /
386

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andet længere Udenrigsophold. 48

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Det eneste Punkt, paa hvilket jeg ikke
kunde overbevise Maria, var det om min Sygdoms
Aarsager. Jeg udledede den af Kirkestatens fordærvede
Drikkevand. Hun hørte vantro derpaa og bad mig blot,
naar jeg nu kom mig, om at vise Forsigtighed i mit
Forhold til Kvinder. Forgæves forsikrede jeg hende, at
jeg siden min Ankomst til Italien ikke havde rørt en
kvindelig Skabning. Hun overhørte mit Svar og begyndte
blot endnu en Gang paa sine Advarsler og Bønner. Det
var hende ufatteligt, at en ung Mands Sygdom kunde
have anden Aarsag end daarlige Kvindebekendtskaber.

En Dag sagde Saredo til mig: Jeg vil ikke smigre
Dem, jeg har ingen Interesse deraf; men jeg vil
give Dem et Raad, som De bør tænke over. Bliv her i
Italien, bosæt Dem her, og De vil naa en langt højere
Samfundsstilling end det er rimeligt at De kan naa
i Deres eget Land. Den Art Aandsdannelse, De har, er
yderst sjælden i Italien; hvad jeg uden Overdrivelse
kan sige Dem er, at Deres her er saa overordentlig,
at den maa kaldes en Virkekraft. Inden to Aar er De
her i Italien en Magt; hjemme bliver De aldrig mer
end Professor ved et Universitet. Bliv her! Villari og
jeg bringer Dem over de første Vanskeligheder. Skriv
Fransk eller Italiensk, hvad De vil, og da De har
den hele germanske Dannelse inde, som neppe Nogen
i Italien, vil De opnaa en Indflydelse, hvorom
De ikke gør Dem nogen Forestilling. En Profet er
aldrig agtet i sit eget Land. Vi derimod trænger
til Dem. Bliv altsaa her! Se hen til Max Müller som
et Eksempel! Det er med de Enkelte som med Folkene;
først naar de skifter Jordbund, naaer de deres fulde
Udvikling og faar Fornemmelsen af deres egen Kraft.

Jeg svarte: Jeg er døv for Sligt. Jeg elsker det danske
Sprog altfor højt til nogensinde at forlade det. Kun
hvis min Ansættelse i Danmark møder en Modstand, der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/1/0394.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free