Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andet længere Udenrigsophold. 48 - Andet længere Udenrigsophold. 49
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
umuliggør den, snører jeg min Randsel og gaar til Frankrig
eller Italien; jeg er da glad ved, at Verden ikke er
saaledes lukket for mig, som jeg før har troet.
49.
Meget sysselsatte paa mit Sygeleje Tanken mig om
Danmarks Fremtid. Fra 8. Marts 1871 er følgende
Optegnelse dateret:
Hvad forstaar vi ved Ordene vor nationale Fremtid, som
vi taler saa meget om? Vi tænker ikke paa at udvide
os, ikke paa at gøre Erobringer, ikke paa at spille
en politisk Rolle. Dertil føler vi os begribeligvis
altfor afmægtige. Jeg lader det Spørgsmaal bero, om
man kan leve uden paa en eller anden Maade at vokse,
og siger: Hvad vil vi? Bestaa. Hvordan bestaa? Vi vil
være uafhængige og have Slesvig igen; thi nu bestaar
vi ikke; vi sygner, eller vi lever som disse lavere
Dyr, der, selv naar de er skaarne i Stykker, er ganske
vevre; men det er et usselt Liv. Vi er i en skæv
Stilling overfor Tyskland. Den midtpunktsøgende Kraft,
der drager Nationalitetens enkelte Medlemmer sammen og
som vi i Danmark kalder Danskhed, den, der fremdeles
drager Nationaliteter af samme Familie sammen og som i
Danmark kaldes Skandinavisme, maatte logisk føre til
Sympati for hele Racens Sammensmeltning, en Slags
Gotogermanisme. Idet vi søger Støtte hos Frankrig,
bærer vi os ad som Polakkerne, henvender os om Hjælp
til en fremmed Stamme mod en Nation af vor egen. Jeg
beskylder os ikke for at handle uklogt, men for at
kæmpe mod en Naturkraft, der er stærkere end vi. Vi
kan kun forhale, ikke tilintetgøre den store Masses
Tiltrækning af den mindre. Vi kan alene haabe, ikke
at komme til at opleve denne Smerte.
Holland og Danmark trues begge af Tyskland; thi
Geografien er her Tysklands mægtige Forbundsfælle.
De mest oplyste Danske kan blot nære det Haab, at
Danmark, erobret eller ikke erobret, holder Pinen
ud saa længe, til den almindelige Civilisation
i Kraft af det Trin, den har naaet, medfører vor
Uafhængighed. Hvad derimod angaar det Haab, der af
de Danskes store Flertal (deri iberegnet de Herrer
Professorer i Filosofi) næres til en Tid, da Nemesis
(teologisk Reminiscens) skal ramme Prøjsen, saa er
dette Haab kun Udslag af Enfoldighed. Og selv en
Nemesis over Prøjsen vilde aldrig ramme Tyskland,
altsaa ikke hjælpe os.
Men Hovedspørgsmaalet er dette: Naar vi - enten ved
fredelig Tilbagegivelse af Slesvig eller efter nye
Krige eller ved en indtrædende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
