Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andet længere Udenrigsophold. 53
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skønt kun 25 Aar gammel havde Georges Noufflard
rejst og set forbausende meget. Han var nu for anden
Gang i Italien, kendte Frankrig og Tyskland, havde
gennemrejst Meksiko og de nordamerikanske Fristater,
havde besøgt Syrien, Ægypten, Tunis og Algier indtil
den sidste Oase. Saasnart Talen faldt paa Kunst og
Musik, udtrykte han sig paa en Maade, der røbede
Finsans, ualmindelig Kundskab og en ganske personlig
Smag.
Om Morgenen derefter, da vi mødtes paa Corso, stillede
han sig til min Raadighed, ifald han kunde være mig
til nogen Tjeneste; han havde intet for. Han spurgte,
hvor jeg agtede mig hen; jeg gav mig i hans Hænder,
da han kendte Rom og dens Omegn som jeg min Moders
Dagligstue. Vi tog en Vogn og kørte sammen. Først til
Caracallas Thermer, saa til Katakomberne, hvor vi nær
havde forvildet os og grebne følte, hvor forfærdeligt
det i Oldtiden for de Stakler, der søgte Tilflugt her,
maa have været at staa der i Mørket og høre Skridt
i det Fjerne og vide, at det var Forfølgerne der kom
og at de nu skulde myrdes her, hvor der end ikke var
Plads til at svinge et Vaaben til Forsvar. Dernæst
kørte vi til San Paolo fuori le mure, af hvis Brand
Thorvaldsens Museum har Leopold Roberts Maleri, men
som nu var helt genopbygget i gammel Stil. Det var
den skønneste Basilica, jeg havde set. Vi nød den
næsten 1700 Aar gamle Klostergaard med dens fine,
forskelligartede Søjler, der var saa vel bevaret,
og vi sammenlignede i vore Tanker Indtrykkene af
de to vældige Kirker, San Paolo og San Pietro. Saa
spiste vi til Middag sammen og fortabte os i endeløse
Diskussioner til Mørket faldt paa. Fra den Dag af var
vi uadskillelige. Og vi var sammen Maaneder igennem,
til jeg maatte rejse nordpaa. Men vi forblev i samme
hjertelige Forbindelse i mere end en Fjerdedel af et
Aarhundrede, til Døden røvede mig denne min Ven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
