- Project Runeberg -  Levned / 1. Barndom og første Ungdom /
398

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andet længere Udenrigsophold. 53

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Georges Noufflard var Søn af en rig Klædefabrikant
i Roubaix og var i en ung Alder kommet i Besiddelse
af betydelig Formue. Denne blev dog noget formindsket
ved Bedragerier af dem, der efter Faderens Død i hans
Navn drev Fabriken. Han havde villet være Maler, men
hans Øjnes Svaghed havde tvunget ham til at opgive
Kunsten; nu var han Kunstelsker og vilde skrive en
Bog om Roms Mindesmærker og Kunstværker, et altfor
stort Foretagende, som derfor aldrig blev fuldendt;
men samtidigt drev han lidenskabelige Musikstudier,
spillede daglig Beethoven, Gluck og Berlioz for mig,
og udgav ogsaa senere smukke Bøger om Berlioz og
Richard Wagner.

Han havde som Yngling været Sværmer, som man i de
germanske Lande indbilder sig, at man kun sværmer dér,
ja i en Grad, i hvilken Sværmeri dér vilde være det
største Særsyn. Sytten Aar gammel forelskede han sig i
en ung Pige, der boede i samme Hus som han. Han stod
kun ved Tegnsprog i Forbindelse med hende, opnaaede
end ikke en Samtale med hende. Ikke desmindre blev
hans Forelskelse saa stærk, at han erklærede sin
Fader, han vilde ægte hende. Faderen vilde ikke give
sit Minde, og hendes Familie vilde ikke modtage ham,
medmindre han blev forestillet af sin Fader. Denne
sendte ham saa til Amerika med de Ord: Glem din
Kærlighed og lær, hvilken smuk Ting Industrien er! Han
gennemrejste Fristaterne paa Kryds og Tvers, fandt al
Maskindrift væmmelig, da han ikke havde de ringeste
Grundbegreber derom og ikke mindste Sans derfor,
og tænkte bestandig paa det Pigebarn, man vilde
skille ham fra. Det nyttede end ikke noget, at en
Rejsefælle, man havde givet ham, kun levede og aandede
i de laveste Udsvævelser og gjorde sit til at indvie
det unge Menneske i dem. Ved Hjemkomsten erklærede
han sin Fader, at han stod ved sit Valg. Godt, sagde
Faderen, Lilleasien er et dejligt Land,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/1/0406.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free