Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Udlændighedens Afslutning. 22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvorledes Loewe rettede Blikket fra Hædersgæsten paa hans
unge Venner i Danmark for under glædelig Tilslutning
fra Forsamlingens Side at drikke paa deres Velgaaende;
hvorledes endelig Lazarus skildrede Forfatteren til
Moderne Geister selv som en moderne Aand, der viste
sine Genstande i elektrisk Belysning og derfor selv
med rette stod for os, hans Venner og Tilhængere,
i elektrisk Belysning.
Brandes Tale vil staa præget i Alles Erindring som
den mindeværdigste og mest individuelle.
Min Tale lød: "Jeg husker tydeligt den Følelse,
som greb mig, da jeg for mere end fem Aar siden paa
en stille Oktoberaften i en fin Regn for første
Gang efter min Ankomst til Berlin gik ned ad
Unter den Linden. Butikerne var lukkede og deres
Lys slukte. Husene forekom mig alle fremmede og
tillukkede, jeg følte mig ret ensom. Da faldt et
Ord af en eller anden Romanhelt mig ind: "I denne
By har jeg ingen Fjende." Har jeg end ikke nogen
Ven, saa har jeg her dog ingen Fjende, og jeg trak
Vejret lettere. Naar jeg nu om et Par Dage forlader
Berlin, saa er det med den samme behagelige Følelse
af ikke at efterlade nogen Fjende her, en Følelse,
som rigtignok kun Den kan have, der har levet stille
som Tilskuer og spillet en altfor ringe Rolle til at
kunne vække Misundelse eller Fjendskab. Og dog ser
jeg nu Berlin med ganske andre Øjne; thi jeg har den
smukke Vished, at jeg her har vundet Venner, og at
megen Velvilje, uventet og neppe fortjent Velvilje,
har mødt mig her. Den By, som var lukket for mig,
ligger nu aaben for mine Øjne, og jeg ser mig i Aften
til min egen Forundring som Midtpunkt i en venligt
sindet og udsøgt Kres, der ledsager min Bortgang med
gode Ønsker og vil overtale mig til den Tro, at jeg,
der har indtaget saa lidet Rum i denne store og gode
By, har efterladt en Tomhed.
Jeg tager ikke Alt, hvad der er blevet sagt i Aften,
bogstaveligt; jeg véd, hvad der maa skrives paa
Feststemningens og Afskedsstemningens Regning. Hvis
jeg var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
