Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sommerferie og Efteraarskampe. 9 - Sommerferie og Efteraarskampe. 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nogen Tid derefter ankom Ibsen selv til Kjøbenhavn
og det lykkedes mig en Dag, da han og hans Frue havde
spist til Middag hos mig, at bevæge ham til at deltage
i Studentersamfundets Rusgilde, skønt han først
havde givet Afslag. Han befandt sig undtagelsesvis
vel i den store Kres, og blev i Samfundet til over
Kl. 1 om Natten. Der blev stor Jubel, da han indfandt
sig. Harald Høffding holdt en smuk Tale til ham. Ibsen
rejste sig og sagde: "Jeg vil være en Rus alle mine
Dage. Den Dag, jeg ikke er det, vil jeg ikke agte
mig værdig til at leve."
Jeg sagde:
Vi hylder i Aften to Stormagter, Ungdommen og Henrik
Ibsen. For nogle Aar siden var der i et Selskab Tale
om, i hvilken Alder Manden begynder at gaa tilbage. En
tyveaarig mente: Fra Trediveaarsalderen. En
trediveaarig: Fra Fyrretyveaarsalderen, indtil den
da 65aarige Kammerherre Fallesen udbrød: Mandens
Blomstringstid falder uden Tvivl mellem 60 og 70. -
Alle lo; men der var ikke noget at le af. Thi
Enhver havde sat Grænsen efter sit Alderstrin, og
hvor var Grænsen? Det store Spørgsmaal er, om der
findes et saadant Grænseskel. Der fremførtes dengang
forskellige Beviser, saa sagde En: Men Henrik Ibsen
da! Og der blev en for min ærede Nabo meget smigrende
Taushed. Han er aldrig gaaet tilbage; han er vedbleven
og vedbliver trods sin fremrykkede Alder [han var
da 57 Aar] at skabe nyt, at udvide sine Ideer. Det
er noget Vidunderligt og et stort Eksempel for alle
de Yngre, der har kunnet betragte den skrækkelige
Skæbne, Tilbagegangen, som uundgaaelig. Det er det
trøstende ved at se paa denne Mand, dette ene, at
han ikke gaar tilbage. Forleden Aften, da jeg forlod
Ibsen, faldt den Tanke mig ind: Sæt at han døde! -
Det stod for mig,, som om den nordiske Literatur,
ja hele det nordiske Aandsliv da blev halshugget med
det samme. Derfor lad os ønske at han maa vedblive
at leve som det han er: den store Trusel og den store
Velgører i Norden.
10.
I September Maaned var Grev og Grevinde Snoilsky komne
til Kjøbenhavn paa Gennemrejse til Stockholm, hvortil de
efter lang Tids Ophold i Udlandet vilde vende tilbage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
