Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sommerferie og Efteraarskampe. 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det var ni Aar siden, jeg havde set Snoilsky, og det
glædede mig at gense hans smukke Skikkelse. Hans
livfulde og naturlige Hustru saa jeg for første
Gang. En Dag, da de havde spist hos os, kom Professor
Retzius og Frue fra Stockholm til, og disse betydelige
Mennesker blev vel modtagne. Højst overraskende kom
det mig derfor, da baade Professoren og Fruen ikke
længe efter i Kraft af et politisk Omslag afbrød
enhver Forbindelse med mig, ja optraadte som mine
udtrykkelige Modstandere. - Snoilsky havde paa det
Tidspunkt sin Ungdoms Zigøjnerstemninger bag sig,
havde som varmtfølende svensk Patriot forherliget
svenske Konge- og Krigs-Minder, og levede og aandede
nu i de Stemninger, der gav sig Luft i Digte, som
udtalte Medfølelse med den menige Mand, Den tjänande
brodern og andre. Det var derfor ret naturligt, at han
paa dette sit Udviklingstrin betegnede det populære
Foredrag, jeg da nylig havde holdt i Arbejdernes
Læseselskab om Holberg, som det efter hans Mening
Bedste, jeg nogensinde havde gjort.
Af andre Svenske fik jeg i de Dage Besøg af
Fru Edgren, som paa den Tid var mere knyttet til
Danmark end nogensinde, og kort derefter af hendes
smukke Veninde Fru von Vollmar og dennes Mand, den
socialdemokratiske Fører. Fru v. Vollmar havde jeg
jo kendt fra hun var ung Pige. Hun og hendes Mand
forblev trofast forbundne med mig, hvor sjældent vi
end saas. Desuden traf jeg i de Dage for første Gang
den radikale Sociolog, Knut Wicksell, der delte mine
Anskuelser i den da indledede Sædelighedsfejde.
Af Norske lærte jeg Arne Garborg personligt at
kende. Min Artikel om ham havde jo givet Anledning
til Fejden, og paa dette Tidspunkt stemte vore
Grundanskuelser vistnok næsten fuldt overens. Jeg
nærede oprigtig Beundring for hans Oprindelighed
og hans Vid, og kan kun beklage, at hans Udvikling
senere har ført ham ad Veje, jeg ikke kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
