Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Opgang i Indflydelse. 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Brev. Det lød: Min kære Louise! Det gaar desværre ikke.
Jeg har soldet for meget i den sidste Tid. Lægen
foreskriver mig Afholdenhed og jeg er allerede taget
til Roskilde for at spæge mig.
Din
Holger Drachmann.
Unødigt at sige, hvorledes Stemningen sank.
Dog ikke paa Drachmanns Unoder tænker jeg, naar jeg
mindes ham i hans senere Aar, men paa den sidste
Tale, han holdt til mig. Det var en sildig Nattetime,
da han efter en Aftenunderholdning, han med Bokken
Lassen gav, havde samlet en Del Bekendte til et
Maaltid i Dagmarhotellet. De fleste var gaaede,
nogle faa Venner og Veninder var blevne tilbage, da
han rejste sig og sagde: Nu vil jeg tale til dig. -
De faa, der hørte ham da, vil ikke have glemt det.
Talen var ren Improvisation; men den var saa fast
formet, saa mærkeligt skøn, som var den et længe
planlagt Kunstværk. Med sin hæse, lidt tilslørede
Stemme begyndte han ganske dæmpet og vedblev i
Samtaletone, men saaledes, at Foredraget bævede af
Inderlighed. Jeg var netop i de Dage blevet hidsigt
undsagt af enkelte Yngre, hvis Vilje til at fortrænge
mig, lige meget ved hvilke Midler, var kraftigere
end deres egen frembringende Evne. Noget derom maa
rimeligvis være kommet Holger Drachmann for Øre. Thi
det forekom mig, som sigtede han dertil.
Han begyndte med at skildre et moderne Krigsskib,
den umaadelige Omtanke, der var gaaet med til at
bygge det hensigtstjenligt og hurtigtløbende, al den
Genialitet, der udkrævedes til at indrette det, saa
det i Krig kunde gøre Fyldest, og den Omhu, hvormed
det var udrustet, provianteret, bemandet, talte saa
om det, som om en levende Skabning, smuk og farlig,
et Værn for Land og Folk. Saa sammenlignede han mig
med saadant et Skib.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
