- Project Runeberg -  Levned / 2. Snevringer og Horizonter /
332

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Opgang i Indflydelse. 12 - Opgang i Indflydelse. 13

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Derefter skildrede han en moderne Sømine, en kunstløs
Daase, fyldt med Sprængstof, gjorde den ret erbarmelig
og uinteressant, og udbrød, næsten med Forfærdelse:
Tænk, om en saadan ussel Daase sprængte Skibet i
Luften! Himlen forbyde, at det nogensinde sker!

Dog selve Billedet var ikke Hovedsagen, og Ordlyden,
som jeg naturligvis har glemt, var det lige saa
lidt, men Poesien deri, Stemningen, som var derover,
al den gamle Hengivenhed, der var født i hans Sjæl
for mer end en Menneskealder siden. Man oplevede en
sand Digtnings Tilblivelse, var Vidne til en Digters
øjeblikkelige og mægtige Inspiration. Man følte,
at den Mand, dér stod, med al menneskelig Svaghed
var en gudbenaadet og hans Sind en aldrig tilstoppet
Kilde til Poesi.

Den Nat følte jeg det trods Alt som en lykkelig Skæbne
for mig, at jeg var bleven samtidig med Holger Drachmann.


13.

Festmaaltidet for mig den 25. Oktober 1891 i
Concertpalæet i Kjøbenhavn, ved hvilket de ypperste
danske Forfattere og Kunstnere med deres Damer og
overhovedet ikke faa førende Personligheder var
til Stede, indlededes med en Sang af Schandorph,
der i begejstrede Udtryk og med noget vel udæskende
Vendinger priste mig og nedsablede Modstanderne.
Derefter holdt Erik Skram Hovedtalen, en stor og varm
Tale, af hvilken her blot et Par Sætninger skal anføres.
Han sagde bl. a. :

Det er mig en Nødvendighed og Tilfredsstillelse at
faa sagt, at vi, som i Alderen omkring de tyve Aar -
altsaa i den Alder, da man begynder at kunne vrage og
forstaa - sluttede os til Brandes og i den Anledning
var begejstrede og saa fulde af Haab, som unge Mænd
kan være det - at vi i ham saa og i ham ser den Mand,
hvem vi af alle

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/2/0336.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free