- Project Runeberg -  Levned / 3. Et Tiaar /
62

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjemme. 2 - Hjemme. 3

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Men endnu regnedes Intet for poetisk, der ikke
behandlede den fjerne Fortid, helst i fremmede
Lande, eller Sagn og Legender, Eventyr og Myter,
saa virkelighedsfjerne som muligt.


3.

Efter i halvandet Aar at have levet i stadig
Betragtning af bevæget Menneskeliv, vekslende
Naturskuespil og Verdens ypperste Kunst, var
jeg paany henvist til Læsning. Jeg genoptog min
Sysselsættelse med det franske Drama og besluttede
i en Række Forelæsninger at udfolde dets Historie
fra Beaumarchais til Augier. Men da jeg en Dag i
Begyndelsen af Oktober paa Brøchners Spørgsmaal
meddelte ham dette mit Forsæt, tog han ivrigt til
Genmæle: dette Æmne var altfor snevert og uanseligt,
jeg burde stille mig en stor Opgave og holde
Forelæsninger, der kunde gøre Indtryk.

Efter nogen Tids Grubien kom jeg da paany til
ham og forelagde ham en mere omfattende Plan:
jeg vilde behandle Aandslivet som det røbede sig
i Hovedlandenes Literatur i Aarhundredets første
halvtredsindstyve Aar i seks store Forelæsningsrækker
under Titlen: Grundstrømninger i det 19de Aarhundredes
Literatur. Brøchner billigede Planen, men forkastede
Ordet Grundstrømninger (der svarede til, hvad
jeg vilde udtrykke) som vanskelig forstaaelige
Jeg foreslog da Ordet Hovedstrømninger, som han
godkendte.

Mit Arbejd i den korte Tid, som var mig levnet indtil
jeg maatte begynde, bestod i at lægge en helt ud i
Enkelthederne overvejet Plan for Værket i dets Helhed,
og det forekommer mig endnu, at denne Plan, der
blev strengt gennemført under mere end en Snes Aars
Arbejde, røber Overblik hos en saa ung Mand. Derimod
fik jeg ingen Tid til ordentligt, fornyet Studium af
den første Serie, jeg vilde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:08:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/3/0068.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free