Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjemme. 3 - Hjemme. 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
behandle; jeg maatte gennemløbe Emigrantliteraturen i
selve de seks Uger, Forelæsningerne tog, og foreløbigt
bøde paa den manglende Kundskab ved hastig Genlæsning
af Sainte-Beuve og andre Forskere. Jeg udarbejdede
Foredragene paa den Maade, at jeg gik op og ned ad
Gulvet og dikterede dem til min Moder.
Hovedsagen for mig var den Bestemmelse af Danmarks
daværende Kulturstandpunkt og den Kritik af Datidens
Literatur, som jeg vilde gaa ud fra; iøvrigt vilde jeg
i mine Forelæsninger nedlægge min gamle, nu styrkede
Overbevisning og den ny Indsigt, det Følelses- og
Stemningsliv, som mit lange Ophold i Udlandet havde
meddelt mig eller fremkaldt hos mig.
4.
Jeg holdt min Indledningsforelæsning den 3. November
i en lille amfiteatralsk Høresal, man havde stillet
til min Raadighed paa Universitetet, men den var saa
overfyldt og Trængslen i Gangen udenfor saa stærk, at
jeg straks maatte udbede mig Universitetets dengang
største Lokale, det saakaldte Rus-Auditorium, der
blev mig indrømmet.
Indledningsordene lød:
"Idet jeg begynder denne Række af Foredrag, føler jeg
en Trang til at anmode om Deres Overbærenhed. Det
er første Gang, jeg taler fra dette Sted, og jeg
medbringer alle Uerfarenhedens Mangler. Mine Evner
og mine Kundskaber er lige ufuldkomne. Meget af,
hvad der herved kan støde Dem, vil, tænker jeg,
blive rettet ved Tid og Øvelse. Med Hensyn derimod
til mine Grundanskuelser, mine ledende Principer og
Ideer forlanger jeg ingen Overbærenhed som helst.
Hvad der i denne Henseende maatte støde Dem, vil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>