Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Omflakkende Liv. 9 - Omflakkende Liv. 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
handlede paa Modtagerindens Vegne, ligesom han jo umuligt
uden hendes Vilje kunde være kommet i Besiddelse af
sin Afskrift.
Ploug, som fra Damen erfor, at hendes Samtykke
til Offenliggørelsen ikke var erhvervet, mente
Lejligheden kommet til et fældende Slag. Han udtalte
sin Forundring over, at hine Breve var optagne i et
Maanedskrift, "hvis Tendens var Søren Kierkegaards
aldeles modsat", erklærede, at det ikke faldt nogen
hæderlig Mand ind at offenliggøre slige Papirer uden
Ejerens Samtykke og spurgte mig, "hvorfor jeg ikke
havde handlet som Mand af Ære".
Da jeg i den Anledning anlagde Sag mod Fædrelandets
Udgiver, gentog han Injurien i sin Meddelelse derom
til Publikum, skønt han i Mellemtiden var bleven
fuldt oplyst om den hele Sammenhæng.
Hvor stærkt denne Sag optog mig, viser den følgende
Redegørelse, jeg afgav som Indlæg i Processen, men
som ikke før er bleven trykt, da jeg ikke havde noget
Organ til min Raadighed, eftersom mit Tidsskrift netop
da gik ind. Det er det eneste juridiske Aktstykke,
jeg har skrevet.
10.
"Det forekommer mig, at Diskussionen mellem min
Sagfører og Modparten er tilbøjelig til at skeje
vel stærkt ud fra det fundamentale og afgørende
Spørgsmaal. Spørgsmaalet er jo aldeles ikke det,
om jeg som Udgiver af Det nittende Aarhundrede
har begaaet en Uforsigtighed eller ikke, men om
Hr. Ploug har havt nogensomhelst Ret til at spørge
mig, hvorfor jeg ikke har handlet som en Mand af
Ære. Dette Spørgsmaal er jo fremdeles ikke et simpelt
Spørgsmaal. Det indeholder to Ting: en Paastand, at
jeg har handlet æreløst - og et Spørgsmaal om mine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>