Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indlevelse i Berlin. 15 - Indlevelse i Berlin. 16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vilde jeg kunne spare et Par hundrede Mark. Men hvis
De troer, jeg for den Sums Skyld lader mig behandle,
som De har behandlet mig, tager De grundigt fejl. -
Forbløffet sagde Hr. von Quaade: Men hvem er De da? -
Jeg nævnte mit Navn, og neppe havde jeg sagt det,
før Gesandten var som forvandlet: Men saa kender
vi jo hinanden, ikke sandt? Vær saa god at komme
indenfor. Jeg troede, De var en Haandværkssvend.
Her løber jo saa mange og plager mig.
Jeg erfor da deraf, hvad Modtagelse en Haandværker
plejede at faa hos den danske Gesandt.
Hr. von Quaade førte mig ind i sin Dagligstue, skrev
Attesten til mig, satte Segl under den, og da der
faldt et Par Draaber Lak ved Siden af paa Papiret,
rev han trods mine Protester Dokumentet itu, og skrev
med endnu større Omhu et nyt Bevis, som blev endnu
sirligere udstyret med Legationens store Segl.
16.
Det var ikke de politiske Personligheder, der kom
til at betyde mest for mig i den Tid, jeg levede
mig ind i Berlin. Det var kun for Offentligheden,
at de betydede mest.
Langt stærkere stod min Hu til Tankens og Kunstens
Personligheder og til de Private, der kom mig
venskabeligt i Møde.
En fornem russisk Godsejer, Hr. von Leeden, der havde
været Officer, men var traadt ud af Hæren, da han
med sine radikale Anskuelser ikke kunde finde sig i
Disciplinen, tog mig med til en Række Forelæsninger,
som Filosofen Engen Dühring holdt om den Forfølgelse,
de professionelle Videnskabsdyrkere til alle Tider
havde udøvet mod selvstændige Tænkere. Hr. von Leeden
kendte Dühring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>