Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indlevelse i Berlin. 16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
personligt og beundrede ham. Skønt jeg med Udbytte
havde læst adskilligt af denne Filosof, skønt endvidere
hans Blindhed og hans nyligt stedfundne Fjernelse fra
Universitetet vakte Medfølelse, og skønt hans stærke
Betoning af Livets Værd trods al hans personlige
Modgang røbede en tiltalende Aandsstyrke, var
Foredragene altfor gennemtrængte af sygelig Bitterhed
og personligt Nag til at kunne gøre noget Indtryk
paa mig. Hvad Duhring end talte om, Sokrates eller
Giordano Bruno, Auguste Comte eller Robert von Mayr,
altid saa han hvad der var hændt disse Mænd i Lys
af sin egen Skæbne. Selv for Sokrates’s Død havde
Professorerne ("der i Datiden kaldtes Sofister")
det egentlige Ansvar.
Det var mod Helmholtz at Anklagen for at have tilranet
sig Robert v. Mayrs Opdagelse var rettet, men det var
Fru Augusta Helmholtz, hvem Dühring egentlig vilde
tillivs, da det var hende, der skulde have fordrevet
ham fra hans Stilling som Lærer ved Victoria-Lyceet. I
hans Bidskhed var der noget, som mange Aar senere
August Strindberg kunde minde om, naar han troede
sig modarbejdet eller forfulgt.
Dühring var en original og højtudviklet Aand, men i
sin Polemik røbede han undertiden en næsten vanvittig
Uforstand (saaledes i sine Anfald paa Lessing og
Goethe) og samtidigt en Grundsum af Raahed, som
skræmte. Det lykkedes da ikke Hr. von Leeden at
omvende mig til ham.
Der var i Berlin en anden Filosof, som tiltrak mig
og hvis Bekendtskab jeg ønskede at gøre. Han havde
just ikke af Dühring faaet noget godt Skudsmaal;
thi denne havde offentlig sammenlignet ham med
Mordpæderasten Jastrow, der for nogle Aar siden
var bleven henrettet. Det var Eduard von Hartmann,
Forfatteren til Det Ubevidstes Filosofi, et Værk,
der trods dets vanskelige Form var slaaet saaledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
